Video : Tipsbladet
Superliga

FC Nordsjælland klar til træningskampe: Her skal vi oppe os

Flemming Pedersen har en klar plan for, hvor FC Nordsjælland skal blive bedre.

Når FC Nordsjælland i de kommende uger varmer op til forårssæsonen, bliver det med testkampe mod lutter divisionshold. Det bliver imidlertid ikke et problem, lyder det fra cheftræner Flemming Pedersen over for Frederiksborg Amts Avis.

Tværtimod.

I kampene mod modstandere fra de lavere rækker vil FC Nordsjælland formentlig være mest på bolden, og det er et punkt, hvor de meget vil blive bedre, end de var i efteråret, hvor de nemlig gik lidt væk fra deres ellers velkendte stil med høj boldbesiddelse og mange afleveringer.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

- Det kommer ikke til at betyde så meget, at vi møder hold fra 1. division. Det kan blive godt på den måde, at vi kommer til at have fokus på spillet med bolden, for der skal vi oppe os i forhold til efteråret. Så der vil forhåbentlig være mulighed for at have bolden lidt mere i de kampe - selv om det ikke er planlagt efter det på den måde. Det handlede mest om at finde nogen, der kunne spille, siger Flemming Pedersen til Frederiksborg Amts Avis.

I første omgang FC Nordsjælland skal møde FC Helsingør lørdag, og derefter venter kampe mod Viborg FF, Fremad Amager og Næstved, inden de møder Brøndby IF i første spillerunde i Superligaen i februar.

Læs også:Medie: FC Nordsjælland ville have Brøndby-indkøb

FC Nordsjælland overvintrer som nummer otte i Superligaen.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021

Læs også:Transferplanen: Bayer Leverkusen viser interesse for FCN-stjerne

Læs også:Medie: FCN-stjernefrøs skifte til storklub er næsten på plads