FC Nordsjælland dropper
Foto: Lars Rønbøg/ Getty Images
Superliga

FC Nordsjælland dropper "voksne" spillere

Superligaklubben vil ikke længere sende talentspejdere efter erfarne spillere, men i stedet satse mere på unge talenter.

FC Nordsjælland har de seneste år udmærket sig ved, at være ekstremt dygtige til at sammensætte en ung superligatrup. Og nu lader det til, at klubbens har valgt at sætte alt på ét bræt.

Fremover vil klubben nemlig helt droppe scouting af "voksne" spillere - altså etablerede førsteholdsspillere. Det skriver Ekstra Bladet.

I stedet vil FC Nordsjælland nu koncentere sin scouting om ungdomdsspillere. Årsagen er, at spillerne skal have den rette fodbolduddannelse for at kunne begå sig i klubben, og det er nemmere at implementere hos de unge spillere.

Spillere i 20'erne har sjældendt de rette forudsætninger for at konkurrere med de unge talenter i den nordsjællandske klub. For eksempel købte klubben Mads Aaquist i FC Helsingør i 2017. Men efter begrænset med spilletid blev forsvarsspileren udlejet til Randers FC i denne sommers transfervindue.

FC Nordsjællands start 11'er har indtil videre i denne sæson haft en gennemsnitsalder på 21 år og 127 dage.