FC Midtjyllands svar på Wenger eller Ferguson

BRAGT I TIPSBLADET 30. DECEMBER 2011

FC Midtjyllands svar på Ferguson eller Wenger

39-årige Glen Riddersholm har taget to uddannelser, tørret lort op som nattevagt på en institution og haft et par dramatiske år som assistenttræner, før han blev ansvarlig for førsteholdet i FC Midtjylland. Riddersholm fortæller om en ulige vej til den professionelle fodboldverden, hvor han har overlevet to cheftrænere og gjort sine tanker om, hvordan han i modsætning til forgængerne skal undgå at blive slidt i stykker i og omkring en klub, hvor mange vil fortælle cheftræneren, hvad han skal gøre.

Kender du typen? Mange nuværende og tidligere fodboldspillere gør, ligesom mange forældre med drenge og piger i fodboldalderen støder på dem i den lille lokale idrætsforening, hvor man først og fremmest spiller fodbold for sjov.

Vi taler om den ambitiøse træner. Ham eller hende, der vil have børnene at træne vristspark og opspil i en uendelighed, som skriger sig hæs over en skæv aflevering og som vil have, at man går i seng klokken ni og spiser havregryn i stedet for choko-pops til morgenmad, så man lige er den halve procent mere fit til næste kamp.

Typen er lidt frygtet blandt spillerne på de andre hold. Og forældrene – især dem, hvis drenge og piger ikke er i startopstillingen, synes han skulle tage at slappe af.

Den type var Glen Riddersholm.

»Ærlighed er vigtig for mig som leder. Jeg kan spise og hygge med spillerne, men præsterer de ikke, ryger de af. Det var ikke nemt for mig at sætte Lössl af, for på mange måder har jeg et tæt forhold til ham. Men han havde ikke præsteret, og så var han ude. Det er vigtigt at kunne skille ad. Det har kostet mig nogle fjender undervejs, også som lilleput- og drengetræner. Der var jeg også kompromisløs,« siger Glen Riddersholm.

»Jeg har sat en holdleders søn af, og givet den sure far muligheden for at blive eller følge drengen ned på andetholdet. Jeg har været meget kontroversiel som lilleput- og drengetræner, for jeg stillede ekstreme krav til mine omgivelser. Jeg har kun villet det bedste hver gang,« fortsætter Glen Riddersholm.

Passede udviklingshæmmede og autister
Normalt er tiden med lilleput-, drenge- og juniorfodbold ikke ret vigtigt i det større billede af, hvordan Superliga-spillere og trænere bliver til. Men i Glen Riddersholm tilfælde er tiden som ungdomstræner for de yngre årgange essentiel. Dels af den simple årsag, at den 39-årige fodboldtræner har brugt en meget stor del af sit liv og sin tid på netop de alderstrin, men også fordi at årene som ungdomstræner på små hold uden ressourcer definerer Glen Riddersholm som fodboldtræner her på tærsklen til 2012.

Glen Riddersholm har i modsætning til de fleste af sine jævnaldrende trænerkolleger i danske prof-klubber ingen fortid som topspiller. Fra sit 13. år og ti år frem var vestjyden, der er født og opvokset på Esbjerg-egnen, træner i den lille fodboldklub i Sædding-Guldager, der i sportssammenhæng ellers er mest kendt for svømning. I den lille klub stødte Glen Riddersholm ind i en god årgang, som han fik med til lilleput-DM og som en overgang spillede med i bedste række mod jyske topkluber som Vejle og AGF.

Den unge vestjyde blev uddannet på Toyotas autoværksted i Esbjerg som reservedels-mand og mødte sin fremtidige kone Tanja på et skoleophold. De flyttede sammen til Ikast, hvor Glen Riddersholm som 23-årig blev træner på Ikast fS' næstbedste ynglinge-hold.

Sideløbende med arbejdet i Ikast fS uddannede Glen Riddersholm sig til pædagog i Ikast. Men de gode oplevelser i Sædding-Guldager og succesen med Lasse Heinze, Leon Jessen og de øvrige talenter i Ikast betød, at Riddersholm målrettet gik efter at leve af at være fodboldtræner, selvom du dengang nærmest kun kunne få den type job på førsteholdene i Superligaen.

Læs mere på næste side.

»I 1999 sætter jeg mig et mål. Allerede der trækker jeg enorme veksler på min familie. Jeg har Camilla født i 1997 og Mathias, som Tanja får i 2000, så vi ved, at nummer to er på vej. Og som lilleput- og drengetræner arbejder jeg næsten lige så mange timer, som jeg gør i dag som Superliga-træner. Jeg arbejder benhårdt. Jeg ser alle træninger, unionssamlinger, er ude på landevejene for at se modstandere og være opdateret på talenter. Jeg var stræbsom og ambitiøs om alt. Spillerne skulle uddannes i, hvordan de klippede negle, hvad de drak, hvad de spiste, og hvordan forældrene bakkede op. Alt. I 1999 kan jeg mærke på Tanja…Jeg får trods alt næsten intet i løn. I de første 12 år som træner fik jeg ikke en krone, der betalte jeg selv alt. Min første kontrakt i 1997-1998 i Ikast, hvor jeg får penge for det, får jeg 10.000 kroner om året til omkostninger. Det er peanuts, og det har aldrig drevet mig,« siger Glen Riddersholm.

»I 1999 siger jeg til Tanja, at jeg tager et job, og hvis jeg så ikke kan leve af fodbold inden for fem år, er jeg nødt til at stoppe med at være så manisk om lilleput- og drengefodbold, som folk omkring syntes, at jeg var,« siger Glen Riddersholm.

»Jeg er så heldig, at jeg finder et job, hvor jeg kan være vågen nattevagt på et bosted for udviklingshæmmede. Der arbejder jeg syv dage fra kvart i 11 om aftenen til kvart i syv om morgenen. Syv hele dage fra mandag til søndag, og så syv dage fri,« siger Glen Riddersholm.

»Det var på Marienlundskollegiet her i Ikast, et bosted for udviklingshæmmede. Det var et job, der rent pædagogisk ikke var så…Der var ikke meget pædagog i det, jeg tog det på grund af fodbold. Jeg skiftede ble, jeg syede og strøg skjorter, tørrede lort og pis op. Skar ost, vaskede tøj, en masse forskellige ting. Jeg gjorde nogle ting, som ikke i sig selv var så rare, men som modnede mig meget,« siger Glen Riddersholm.

»Jeg synes, det var pissefedt, for så kunne jeg nærmest være halvtidstræner. Jeg sover til klokken to på arbejdsdage, hvorefter jeg kan være træner, og så har jeg syv dage, hvor jeg arbejder som heltidstræner. Men det er hårdt. Jeg har dage, hvor jeg næsten ikke sover i 36 timer. Jeg står op fredag klokken to, går på arbejde 22.45, kører til Sjælland for at spille juniorliga mod KB, kommer hjem, går direkte på job og sover først søndag morgen klokken syv-otte. Sådan havde jeg mange weekender i den periode fra 1999 til 2004, hvor jeg bliver ansat som ITU-træner. Det blev jeg efter 4½ år af de fem år,« siger Glen Riddersholm, der synes, hans nuværende job som Superliga-træner er det rene svir i forhold til det hårde arbejde dengang.

»Da jeg var under uddannelse, havde jeg studiejob på Voksenbo på Skovbjergskolen her i Ikast, der er for voldelige, udadvendte autister. Der har jeg oplevet, at de har spist deres egen afføring og kørt det rundt i stereoanlægget. Så jeg er rimelig hårdfør omkring sådan nogle ting. Det er noget, ikke så mange har prøvet. Jeg har taget nogle snørklede veje, hele tiden med fokus på, at jeg engang skulle leve af fodbold. Jeg føler mig ekstremt privilegeret. Hver eneste dag, jeg møder på job, og når vi har tabt en kamp, så minder jeg mig selv om, hvor fantastisk et liv, jeg har. Fodbold er en stor del af min identitet, men jeg er ikke kun mit cheftrænerjob her i FC Midtjylland. Jeg har mange flere strenge at spille på. Jeg bryder ikke sammen, hvis der en dag ikke længere er efterspørgsel efter mig i fodbold,« siger Glen Riddersholm.

Ville støtte Kuhn i stil-opgør
Mellem 2004 og 2006 var Glen Riddersholm med til at forme FC Midtjyllands første kuld af akademispillere, som Simon Kjær, Jonas Lössl, Jesper Juelsgård og Winston Reid, hvorefter den nuværende Ulve-boss var U/17-landstræner i DBU mellem 2006 og 2008.

På FC Midtjyllands træningslejr i Italien i februar 2008 fortalte cheftræner Erik Rasmussen, at han ikke længere ville arbejde i klubben, og så fik Glen Riddersholm et opkald fra FCM's akademidirektør Claus Steinlein, der tilbød Riddersholm at komme tilbage til klubben som assistenttræner for Thomas Thomasberg.

Det tilbud takkede Riddersholm ja til, og for første gang nogensinde skulle Riddersholm arbejde med seniorfodbold.

Hvis Riddersholm havde indset det på forhånd, lærte han året efter meget håndfast, at fodbold på Superliga-niveau er anderledes barsk end ungdomsfodbold, hvor det mest af alt handler om at uddanne teenagere til dygtige fodboldspillere.

Læs mere på næste side.

Thomas Thomasberg blev fyret kort inde i den nye sæson i 2009, et par uger efter Riddersholm havde vikarieret som cheftræner for en syg Thomasberg i en kamp i Silkeborg, hvor FCM spillede fornærmede dårligt og var heldig med at tabe 0-4. Og da Riddersholm som den eneste af tre trænere stod tilbage på førsteholdet, var den unge træner ikke lige populær alle steder i Midtjylland.

»Jeg valgte at gøre det, selvom jeg bevægede mig ud på dybt vand. Det er et stort skridt at gå fra den trygge talentudviklingsverden. Du bliver ikke bedømt på, hvad du udvikler, men på de resultater, du får. Også som assistent,« siger Glen Riddersholm.

»Det var ikke en sjov tid. Der var røre i den, og jeg måtte kæmpe for mit job og liv her. Jeg er klubmand, var her af et godt hjerte og havde ingen onde hensigter, men samtidig kunne jeg godt forstå, at der fra mange sider blev kigget skævt til mig. Det kan være, jeg så spøgelser, men jeg følte, at folk undrede sig over, hvorfor jeg blev, hvorfor det var mig, der stadig var der,« siger Glen Riddersholm.

Riddersholm har prøvet noget af det samme, da Allan Kuhn i april i år sagde op som cheftræner i FC Midtjylland. Kort forinden havde Kuhn i et interview med Tipsbladet fortalt, at det ikke var ham, men derimod sportsdirektør Jens Ørgaard og adademidirektør Claus Steinlein, der med bemyndigelse i bestyrelsen havde bedt Kuhn om at lave spillestilen på førsteholdet radikalt om, så FCM skulle gå fra kontrafodbold til at spille boldbesiddende.

Det var Glen Riddersholm og hans nuværende assitenttræner Tonni Hermansen, der i praksis skulle træne spillerne i den nye stil med Allan Kuhn i en mere tilbagetrukket manager-agtig rolle, og da Kuhn så i midten af april sagde stop, var det nærliggende at tro, at den nye, lidt påduttede, stil var afgørende for beslutningen.

Glen Riddersholm sætter meget pris på den tid, han havde som assistent for Kuhn, der gav ham meget mere ansvar, end Riddersholm havde haft i sin første periode som assistent. Og Riddersholm mener bestemt ikke, at han på nogen måde har undergravet Kuhns position, selvom den nye stil lå mere naturligt til ham end til den nuværende AaB-assistent.

»Uden at skulle rode for meget i det der, har Allan været en del af processen. Han har i november, december og januar haft mulighed for at sige fra. Når man ikke gør det, så kan man blive fanget i det,« siger Glen Riddersholm.

»Noget af det sidste, jeg sagde til Allan her i klubben, var, at vi sammen kunne gå til ledelsen og sige, hvis Allan ikke var tilfreds med den nye spillestil, og at han ville gøre det på sin måde. Men Allan sagde, at det ikke var bevæggrunden, at der var andre ting på spil. Jeg synes ikke, at jeg underminerer Allan. Der kommer personer fra ledelsen, der foreslår det, og Allan vender som cheftræner tommelfingeren op. Jeg er en del af trænerteamet, som siger tommelfinger op. Jeg bliver bedt af cheftræneren og ledelsen om at være en af dem, der skal føre det ud i livet,« siger Glen Riddersholm.

Styr på intern politik
Da Thomas Thomasberg stoppede som træner i FC Midtjylland, sagde han i Tipsbladet, at han ville ønske, at han i højere grad havde tænkt helt egoistisk på sine egne kortsigtede muligheder i stedet for at tage hensyn til eksempelvis ungdomsafdelingens ønsker og andre interesser i FC Midtjylland.

Læs mere på næste side.

Thomasbergs forgænger Erik Rasmussen har også i Tipsbladet og i sin bog Tilgiv Mig fortalt om, at helt urealistisk høje forventninger til resultater i og omkring FC Midtjylland og forholdet til den indflydelsesrige sportsdirektør Jens Ørgaard fik Rasmussen til selv at sige op, og Glen Riddersholm har noteret sig, at hans forgængere har haft svært ved at holde til det krævende cheftrænerjob i klubben. Riddersholm protesterer faktisk ikke, da Tipsbladets udsendte kalder FCM-trænerjobbet for noget nær det sværeste i Danmark.

»Det er klart det mest spændende og udfordringsrige,« siger Glen Riddersholm.

»Erik blev ædt op af det, jeg også kan se i dag. Det er den her midtjyske forkælethed, hvor realismen nogle gange forsvinder, hvor vi bliver for forvænte. Når vi vinder, er det en selvfølgelighed, og når vi taber, er det elendigt. Som jeg oplevede Erik, blev det for meget for ham. Han vælger at stoppe. Allan vælger også selv af omstændigheder, han bedst selv kan beskrive, at stoppe. Så af deciderede afskedigelser har der været Thomasberg og Troels (Bech),« siger Glen Riddersholm.

Som FCM-mand siden 1999 med to års pause mellem 2006 og 2008 kunne man sagtens forestille sig, at Glen Riddersholm ligesom sin tidligere kollega Thomas Thomasberg kunne blive fanget af, at han kender alle mennesker i FC Midtjylland og nødig vil skuffe nogen. Men det er Glen Riddersholm ikke nervøs for. Han tror ikke, at han kan blive slidt op, som flere af hans forgængere blev i jobbet, og Riddersholm angiver netop sine mange år og indsigt i FCM som forklaring på, at han vil lykkes.

»Nej, det er jeg ikke bange for. Jeg har den bedst mulige forudsætning for at lykkes, fordi jeg kender klubben. Jeg kender mekanismerne, jeg kender folkene. Når du kommer udefra som træner, er FC Midtjylland et voldsomt indtryk. Der er så meget medejerskab her. Den klassiske opbygning er en cheftræner, en assistent, der flytter kegler, en sportsdirektør, og så et par fysser. Her er der rigtig mange ting. Men jeg er vant til det. Jeg har været med til at danne den her kultur, hvor der bliver givet medansvar, hvor der er højt til loftet. At akademitrænerne diskuterer fodbold med cheftræneren. Når du kommer fra et klassisk cheftrænerjob udefra, får du et kulturchok,« siger Glen Riddersholm.

Uden at sætte navn på, kan man høre, at Glen Riddersholm selv har analyseret, hvad der gik galt for hans forgængere, og tænkt på, hvordan han selv undgår at havne i samme situation, samtidig med at han forsøger at lytte og inkludere de andre trænere og ledere så meget som muligt.

»Jeg er ikke naiv. Jeg er meget skarp på at skære igennem. Hertil og ikke længere. Jeg har været med til at beskrive jobfunktionerne for de enkelte medarbejdere, jeg har. Sige til Jens, hvad jeg vil og ikke vil. Og jeg følger op på det,« siger Glen Riddersholm.

»Hver eneste morgen, jeg står op, lover jeg, at jeg er tro mod mig selv og mine principper. Vi går den vej, jeg vil. Jeg tror, at nogen her er blevet ædt op af, at de ville tilfredsstille så mange forskellige personer og ting. Den erfaring, jeg har set andre gøre sig, men som de måske ikke fik ført 100 procent ud i livet, den forsøger jeg at være bevidst om. Jeg skal ikke opsluges af det,« siger Glen Riddersholm.

»Der er ingen, der blander sig i mit job,« slår Riddersholm fast.

Glen Riddersholm ved, at han, uanset hans historie i klubben og forhold til eksempelvis Claus Steinlein, bliver fyret, hvis FC Midtjylland over en længere periode får dårlige resultater. Riddersholm er ligesom Allan Kuhn var på en funktionærkontrakt, der – uden at Tipsbladet kender de præcise detaljer i aftalen – sandsynligvis er nemmere og billigere at komme ud af før tid for FC Midtjylland end en tidsbestemt kontrakt.

Så når holdet skal sættes og spillestilen bestemmes, tager Glen Riddersholm det endelige ansvar efter at have lyttet til fornuftige argumenter.

Læs mere på næste side.

Riddersholm gør meget ud af at inkludere sine medarbejdere, og der er også plads til skæg og ballade og masser af sociale arrangementer i FC Midtjylland. Men når den endelige beslutning skal træffes, og der er uenighed, er det Riddersholm mening, der tæller, ligesom dengang han jagtede det perfekte som ungdomstræner i Sædding-Guldager og Ikast fS.

»Det skal fremstå rigtigt, det her. Men der har aldrig været mere ro i den her klub, siden jeg blev cheftræner, og siden vi begyndte at implementere den nye spillestil i januar 2011,« siger Glen Riddersholm.

»Allan var vi inde at sige, at de (ledelsen, red.) gerne måtte være i omklædningsrummet, men de skulle ikke lavet det der spektakel. Med spetakel mener jeg alle de følelser, der er i den her klub. Men det er jeg vant til. Med BS Christiansens hjælp er der ridset linjer nogle op, og vi har aldrig været mere strukturerede og haft mere ro på i den måde, vi arbejder sammen på i klubben. Jeg har et pissegodt samarbejde med Jens. Jeg har ærligt sagt, hvad jeg vil have og ikke vil have. Når vi taber, er der ikke den samme uro som tidligere. Det her er en klub med følelser, men når vi i dag har fem kampe uden sejr, så kan de ikke flytte med mig. Jeg lytter, jeg vil gerne være åben, men det er min røv, der er på spil,« siger Glen Riddersholm.

Nedtoner her-og-nu forventninger
Med en aktuel tredjeplads er Glen Riddersholm ikke umiddelbart i fare for at ryge som cheftræner. Men både forsvaret og offensiven har i flere perioder haltet gevaldigt i efteråret, hvor FC Midtjylland faktisk har spillet nogle af sine bedste kampe i en tilbagetrukket kontrastil i to udekampe i Odense. Det anerkender Glen Riddersholm til dels, og han tror, der går lang tid endnu, før FC Midtjyllands førstehold rigtigt kan finde ud af at spille den offensive stil, man har arbejdet med i knap 12 måneder. Men Riddersholm bemærker også, at FC Midtjylland i efteråret har haft bolden mere end de fleste af konkurrenterne i Superligaen, og han mener i høj grad, at FCM er på vej til at blive et boldbesiddende fodboldhold.

»Her gælder det om at se langsigtet. Vores identitet som klub er, at vi er en produktionsklub. Vi skal sælge spillere. Så kigger vi på, hvilke krav og forventninger, markedet har til spillere, der skal sælges. Samtidig vil vi gerne underholde. Vi er i et geografisk område, hvor vi skal invitere folk indenfor, hvor vi skal spille underholdende,« siger Glen Riddersholm.

»Jeg arbejder med tre begreber i spillesystemer. »Kende«, »kunne« og »beherske«. Når man som os sætter et helt nyt system med en ny filosofi i søen, skal man først kende de overordnede overskrifter for stilen og kravene på de individuelle positioner. Lige nu vil jeg vurdere, at vi er på vej over i kunne,« siger Glen Riddersholm.

»Der får du nogle gange et vindstød, der slår dig tilbage i kende. Hvis vi i sommeren 2012 er ovre i »kunne«, så er det rigtig godt. Der er et godt stykke tid til »beherske«. Det bedste billede er vel FCK, der startede under Roy Hodgson med at skabe et fundament. Der er bygget til, og der har været justeringer undervejs, men fundamentet er det samme. FC Nordsjælland og AC Horsens er de nærmeste eksempler, der har brugt nogle år med de samme trænere på det samme system og den samme filosofi. De er måske ved at være ovre i »beherske«,« siger Glen Riddersholm.

»Jeg lader mig ikke påvirke, når I medier kommer og siger, at FC Midtjylland er førsteudfordrer, og at I plejer at snuble der og der. Jeg er ikke interesseret i historikken. Vi kigger fremad og skal nok vinde trofæer. Det er min største ambition og drøm, at jeg er den første cheftræner, der hjælper klubben til en titel. Det kan blive næste år, det kan blive om to-tre år. Men vi ved, at vi har et spændende hold, og at vi bliver en meget interessant udfordrer til pokal og de øverste pladser i ligaen, hvis vi til næste sæson holder fast i vores trup,« siger Glen Riddersholm, der regner med at blive i FC Midtjylland i mange år.

»Nu skal man passe på med sammenligninger, men jeg føler, at jeg har et særligt bånd til FC Midtjylland. Jeg var den første fuldtidsansatte træner på akademiet, jeg har været med til at forme kulturen i klubben, og jeg kunne sagtens se mig selv som FCM's svar på Wenger, Ferguson eller Guy Roux i Auxerre. Trænere, der er i samme klub i rigtige mange år, og som har formet klubben. Der sker hele tiden noget nyt i FC Midtjylland, og det er en del af min drøm, at jeg på samme måde som de trænere og managere, jeg nævner, kan være med til at definere FC Midtjylland i rigtige mange år fremover,« slutter Glen Riddersholm.