Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjyllands nye juvel? Scorer fire mål i debut

FC Midtjylland har denne sommer hentet et nyt spændende stortalent - og han er kommet godt fra start i U17 Ligaen.

Der er gode debuter. Og så er der rigtig gode debuter.

Og Alberto Velásquez’ debut for FC Midtjylland i U17 Ligaen i weekenden falder bestemt i sidstnævnte kategori.

Den finsk-peruvianske offensivspiller, som FC Midtjylland hentede i FC Honka tidligere på sommeren, strålede nemlig med hele fire kasser i “ulvenes” 7-0-sejr over AC Horsens på udebane lørdag eftermiddag.

Alberto Velásquez startede inde, men i kampens første 45 minutter var der ingen mål. Den finsk-peruvianske offensivspiller åbnede så ballet i det 49. minut med en scoring til 1-0, og så gik det stærkt.

Efter 61 minutter stod det 5-0 til FC Midtjylland, og Alberto Velasquez havde stået for tre af scoringerne.

I det 78. minut scorede han så sit fjerde og sidste mål i kampen.

Foruden det 16-årige offensivspiller scorede også 16-årige Egill Orri Arnarsson, der ligeledes er kommet til FC Midtjylland denne sommer, samt James Alphinas og August Emil Skyttehave Rytter.

At score mål er desuden ikke uvant for Alberto Velásquez. I sin tidligere klub, finske FC Honka, noterede han sig for ni mål i 12 kampe. 

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.

Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.