Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjyllands nigerianske klubmand må finde nye græsgange

Nigerianske Rilwan Hassan står ikke umiddelbart til en forlængelse i FCM.

Han har kæmpet og kæmpet og kæmpet. På banen for FC Midtjylland, men også uden for banen, hvor nigerianske Rilwan Hassan står til at få dansk statsborgerskab. 

Problemet for Hassan er bare, at det flere gange er blevet udskudt, og nu står han først i 2020 til at kunne blive dansk statsborger. 

Så er der bare lige spørgsmålet om karrieren.

Tidligere har den 28-årige kantspiller fortalt til tipsbladet.dk, at han ikke kan se sig selv spille for andre end FC Midtjylland i Danmark, men der ligger ikke umiddelbart en forlængelse og lurer rundt om hjørnet.

- Der er ingenting, der er sikkert i fodbold. Rilwan er en klubmand, men lige nu og her har vi ikke lavet en forlængelse. Så det tyder jo på, at Rilwan, i hvert fald for en stund, må forlade FCM, siger sportschef Svend Graversen til Herning Folkeblad.

Så hvis det vigtigste for Hassan er et dansk statsborgerskab - hvilket han tidligere har sagt, det er - bliver han altså nødt til at finde ud af, hvad der skal ske det næste halve til hele år. Sikkert er det, at han må blive i Danmark, hvis han vil være statsborgerskab i Danmark.

Rilwan Hassan sagde tidligere i karrieren nej til økonomisk attraktive tilbud i udlandet, fordi han ønskede at være dansk statsborger.

Over for Herning Folkeblad siger sportschefen også, Bozhidar Kreav også kan være en spiller, der skal ud og lede efter fast spilletid.

265 gange har Rilwan Hassan spillet for FC Midtjylland.