Så ramte Covid-19 også de danske mestre.
FC Midtjylland har fået konstateret det første tilfælde af coronavirus, og det er den brasilianske stjernespiller Evander, der er blevet testet positiv. Det oplyser klubben tirsdag formiddag.
Læs også:Torp erstatter Lyngby-holdkammerat på U21-landsholdet
Evander formodes at være blevet smittet i forbindelse med truppens fridage under landskampspausen, og FC Midtjylland har som en konsekvens af den positive test iværksat en række skærpede tiltag. Det betyder blandt andet, at de kommende træninger er lukket for fans og presse.
Alle øvrige FC Midtjylland-spillere er testet negativ, og alle mand vil blive testet igen før søndagens storkamp mod AGF. Evander er blevet sendt i isolation, som reglerne foreskriver.
Læs også:Nedtur for Sønderjyske: Klubbens målmaskine skadet
Brasilianeren har ikke udvist symptomer på coronavirus.
Læs også:Alt var klar for rekordhandel med Ronnie Schwartz: Han blev væk
Læs også:Analyse: FCM's underskud er slet ikke så giftigt som FCK og Brøndbys
Læs også:Efter ubarmhjertigt pokalnederlag til AGF: Kolding klappede ad hinanden