FC Midtjylland sikrer ung topscorer på lang aftale
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

FC Midtjylland sikrer ung topscorer på lang aftale

FC Midtjylland laver lang aftale med klubbens U19-topscorer Mads Hansen.

FC Midtjylland har indgået en lang aftale med U19-topscorer Mads Hansen, der fylder 18 år denne tirsdag.

Mads Hansen blev topscorer i U19-ligaen i denne sæson, og han har trænet med de danske mestres Superliga-mandskab flere gange. Det er dog fortsat planen, at angriberen i den kommende sæson skal være U19-spiller og på den måde arbejde sig vej til førsteholdet.

Mads Hansen har lavet en aftale på fem år med FC Midtjylland.

Læs også:Medie: To Allsvenskan-klubber jagter Sparv

 - Mads er en spiller, vi er enormt glade for her i klubben, både fordi han er en lokal spiller, men også fordi det ikke fra starten stod skrevet, at han skulle stå med en lang kontrakt som 18-årig. Det er noget, han har gjort sig fortjent til ved at arbejde målrettet, og sparre tæt med vores trænere. Så at det er lykkedes så godt med Mads, er også en ros til hele miljøet omkring ham, siger sportschef Svend Graversen til fcm.dk og fortsætter:

- Han er en spiller, der har bevist, at han kan lave mål igennem hele sin ungdomskarriere, og den slags render der ikke så mange rundt af herhjemme. Mads har en afslutningsfod i topklasse og en god timing i de ting, han foretager sig på banens sidste tredjedel, og tilsammen gør det, at han konverterer en meget høj andel af sine afslutninger til mål.

Den unge fødselar er naturligvis glad for aftalen med FC Midtjylland.

Læs også:Her er Forårets Hold i Superligaen 2020

- Det gør, at der er ro på min fodboldfremtid, og samtidig er det noget jeg har kæmpet for i lang tid. Jeg er en lokal dreng, og har stået på MCH Arena som barn, så det er da en drøm, der går i opfyldelse, at jeg nu kan kalde mig professionel fodboldspiller i FCM, fortæller en glad Mads Hansen, der har en klar plan for den kommende sæson:

- Mit mål for den kommende sæson er at få debut for Superligaholdet. Jeg er i hvert fald klar til at tage udfordringen op. Nu er jeg to år i træk blevet topscorer i U-ligaerne, så jeg ser ingen grund til ikke at tro på det.

Mads Hansen har i denne sæson også scoret to mål for FC Midtjyllands U19-mandskab i UEFA Youth League, hvor ulvene snart møder AFC Ajax i kvartfinalen. 

Læs også:FC Midtjylland-direktør bekræfter: Dal Hende skal finde ny klub

Læs også:Randers FC om muligt salg af angriber: Kunne være spændende

Læs også:Kampprogram offentliggjort: Her er første spillerunde i NordicBet Ligaen