Alhaji Kamara kan nu skrive sin tredje danske klub på CV'et.
Torsdag har Randers FC solgt den tidligere Vendsyssel-angriber til FC Midtjylland, hvor han har underskrevet en to-årig aftale. Med Alhaji Kamara får FC Midtjylland tilført noget fysisk styrke og en veludviklet målnæse til offensiven.
- Kamara er en fysisk stærk spiller, som kan bidrage med noget af det, vi ikke har mest af. Der er meget hård kamp om pladserne i angrebet, men for os er det vigtigt at supplere med nogle af de kompetencer, vi kan se, der mangler, siger fodbolddirektør Peter Sand.
I FC Midtjylland bliver Alhaji Kamara genforenet med Thomas Thomasberg, som også var hans cheftræner i Randers FC.
- Det er en stor mulighed for mig. Jeg kender Midtjylland fra Superligaen, det er en stor klub, der spiller med om titlerne. Det er en stor motivation. Thomasberg kender mig fra vores fælles tid i Randers FC, så han ved, hvad jeg står får.
- Jeg kommer med stor tro på egne evner og glæder mig til at møde mine nye holdkammerater på træningslejren, lyder det fra Kamara.
Ifølge Tipsbladets oplysninger betaler FC Midtjylland i omegnen af en millon kroner for Alhaji Kamara - B.T. var først til at afsløre prisen.
Alhaji Kamara har scoret 25 mål i 91 Superliga-angriber.