Tipsbladet kunne i midten af februar afsløre, at FC Midtjylland havde afvist et stort millionbud på kometen Mikel Gogorza fra selveste FC Porto.
Lidt over en uge senere var der så glædeligt nyt til “ulvenes” fans. Da skrev Mikel Gogorza nemlig under på en ny kontrakt med FC Midtjylland, så parterne nu har papir på hinanden helt frem til sommeren 2029.
Og de to ting hænger faktisk sammen.
Det fortæller Mikel Gogorza, der i disse dage er samlet med det danske U19-landshold til Elite Round, i et interview med Tipsbladet.
– Der havde jo været lidt snak om udlandet, og jeg havde ikke min kontrakt på plads endnu, men da buddet blev afvist, viste det, hvor meget Midtjylland tror på mig, fortæller Mikel Gogorza.
– Jeg var inde og snakke med dem om en forlængelsen, og jeg kunne virkelig se, at de vil beholde mig. De ser mig som den næste på min position (venstre kant efter Aral Simsir, red.), så jeg kan sindssygt godt se mig selv i Midtjylland. Det er det bedste sted for mig lige nu.
Er der også et ønske om at give tilbage?
– Det er der 100 procent. Jeg har været i klubben siden U15-niveau, og de har altid støttet mig meget, og jeg har kunnet lide at være her. Jeg tror helt sikkert, at jeg kan give noget tilbage i nogle år, og så er det klart, at på et tidspunkt skal man også videre. Det er også den plan, FC Midtjylland har. De vil jo ikke holde mig for evigt.
Du nævnte selv, at der har været et bud. Hvordan var det at læse om i medierne?
– Jeg havde jo selvfølgelig fået det at vide, før det kom i medierne, men det gik lidt hurtigt. Det kom på sidste dag i transfervinduet, og jeg vidste ikke helt, hvad der skulle ske. Om de ville sige ja eller nej. Men jeg brugte ikke så meget mere tid på det, og klubben fik forklaret mig, at de har store planer med mig.
FC Midtjyllands store planer, som Gogorza omtaler, indebærer selvfølgelig, at den 18-årige kantspiller på sigt skal overtage for Aral Simsir, der har udviklet sig til en stor profil i Superligaen og nok inden længe bliver solgt til en større adresse.
Artiklen fortsætter efter billedet…

I mellemtiden suger Gogorza alt, hvad han kan til sig.
– Det gør jeg 100 procent. Aral er en af mine rigtig gode venner på holdet, og han er sindssygt god til at lære fra sig, fordi han har alligevel en del erfaring. Han ved, hvordan det er at være i gamet. Jeg er sindssygt glad, når han præsterer så godt, som han gør, og han prøver også at bane vejen for mig. Han ved, at han også selv snart skal videre, og så skal jeg være klar til at overtage, siger han og tilføjer:
– Dario har jeg det lidt sværere med, fordi der er en sprogbarriere, men han er en sindssygt god fyr og spiller. Der er det mere med øjnene, at jeg lærer, men det er fedt at se de to spille.
Tror på Superliga-guld
Mikel Gogorza har i flere år vist sig frem i ungdomsrækkerne, men det er først i denne sæson, at han har fået et gennembrud på seniorniveau.
– Det har været sindssygt op og ned, synes jeg. Jeg starter med at spille en U19-kamp, fordi jeg havde været skadet. Men så gik der to uger og så startede jeg inde på Brøndby Stadion, og siden har det taget fart.
– Jeg har også grebet chancen i alle de minutter, jeg har fået, også i Europa, og det har været med til at udvikle mig og gøre mig mere moden som spiller. Jeg ved, at jeg kan gå ind og gøre en forskel nu med mine kvaliteter, lyder det fra Gogorza.
Og den forskel, han kan gøre, kan være afgørende over de næste måneder. Her jagter FC Midtjylland nemlig guldet, efter at de har overhalet FC København i tabellen over de seneste uger.
– Vi kan se, at vi har taget store steps for at blive bedre, siger FC Midtjylland-kometen og tilføjer:
– Det har ikke altid været de kønneste kampe, vi har spillet, men jeg synes virkelig, at de seneste to kampe har vi vist, at vi er et niveau over nogle af de her hold, og at når vi rammer vores topniveau, er vi klart et af de bedste hold i ligaen. Vores ambition er at vinde Superligaen, og det tror jeg virkelig også på, at vi kan.
FC Midtjylland har slået AaB og Randers FC over de seneste to uger. Nu venter Mesterskabsspillet efter landskampsperioden.

Christian Eriksen er åben for retur

Vigtigt emne: ‘Man må ikke tale højt om det’

Danske talenter vil til EM: Vi er klare favoritter

Oscar Schwartau blæst bagover

Karthago-Ørne straffer hjemmesvage Liberia

Kun Thomas Frank var værre

‘Det er et gigantisk problem for FCK’

United-stjerner joker om Højlund-scoring

Eriksen skal til Superligaen til sommer

Rasmus Højlund jubler over Mika Biereth

PL-profil blev brutalt tacklet – øret er reddet!

Frækt bud på Eriksens næste klub? ‘Et godt match’

Portugisisk stjerne frygter Danmark

Hård kritik af David Nielsen: ‘En svinestreg’

Verdensmester hjælper Arsenal-dansker: ‘En topfyr’

Han skal erstatte Dolberg

Oscar Schwartau hylder Brøndby-spillere

Ny skade til Danmark – Brian Riemer skifter ud

Stolt Makienok: Her er det fedeste derby

‘Priske ødelagde det hele’

Afskriver ikke Anders Dreyer og co. – men…

Freder Neestrup: ‘Ingen bedre dansk træner’

Afsløring: Magnus Christensen rykker til Sverige

Gik viralt: Nu forklarer Rasmus Højlund

– Brøndby skal til at vinde nogle kampe

Afsløring: AaB lejer Jubril Adedeji ud

Ville købe Parken: ‘Uinteressant’

– Det var dejligt lige at få scoret på Mads

Riemer afslører: Han bliver anfører

Anbefaler dansk stjerne til Premier League-klub

Hård FCK-kritik: ‘Han ser rigtig, rigtig dum ud’

Man Utd kigger på Superliga-kending til 600 mio.

Intern uro i Real Madrids omklædningsrum

FCK-kollaps: ‘Han virker en smule rådvild’

Uvirkelig samtale for Harder: Vi er bedste venner

Thomas Frank på blokken i kriseramt klub

Damsgaard bedre end nogensinde: Er sindssygt glad

Mange mål i München

Opfordrer kæmpeklub: Køb Gustav Isaksen

Dybt imponeret af Jesper Sørensen: ‘Fantastisk!’

Roser Jon Dahl Tomasson efter bizart forløb

Scorer hattrick – Silkeborgs næste stortalent?

Advarer Danmark mod megatalent: Utroligt!

Hård AGF-kritik: I kommer ALDRIG til at vinde guld

Tog superstjerne med til København

I svime over dansker: Herregud, altså!

Harder blæst bagover: ‘Verdens bedste angriber’

Grund til bekymkring?

Anton Gaaei i skurkerolle: Shit!

FC Barcelona er rasende

Brian Riemer: ‘Han var ikke aktuel for Danmark’

Revser FCK-boss: Useriøst!

Riemer lettet over Højlund: ‘Gjorde mig så glad’

Danmarks nye bomber: ‘Derfor var beslutningen nem’

Scorer kvart milliard: ‘Fedt med den kontrakt’