FC Midtjylland godt fra start i guldkamp
Foto: Polfoto
Superliga

FC Midtjylland godt fra start i guldkamp

Ove Pedersen har aldrig vundet i Midtjylland. I dag stod han overfor hans 15. kamp som træner mod Ulvene, men heller ikke denne gang, havde han heldet med sig. FC Midtjylland sejrede nemlig sikkert i første forårskamp, og holder dermed forspringet til FCK på otte points.

Kristian Bach Bak anførte FC Midtjylland ud på MCH Arena til hans Superliga-kamp nummer 250. I startopstillingerne var der to og tre debutanter for henholdsvis hjemmeholdet og OB. Derudover var Martin Spelmann blevet klar for fynboerne, mens at Erik Sviatchenko også var tilbage i startopstillingen for midtjyderne. 

Pione Sisto var dog ikke blevet klar for Superligaens førerhold, men det gjorde ikke så meget. Hjemmeholdet lagde bedst fra start, da Sylvester Igboun efter ni minutter fyrede første forsøg på mål mod Mads Toppel, men fra 20 meters afstand udfordrede han aldrig rigtig OB-målmanden. 

Efter 23 minutter fik Igboun dog revanche. Jakob Poulsen sendte et højt indlæg ind i hovedet på den ellers lave Sylvester Igboun, som headede den flot ind, og dermed blev noteret for sit syvende sæsonmål. 

Tre minutter efter fik Rasmus Falk testet Midtjyllands nye keeper, Johan Dahlin, som stod fint placeret og trods et hårdt skud, sikkert fik clearet bolden. 

Inden pausen fik en anden debutant markeret sig. Kenneth Zohore sparkede på stolpen, da Jim Larsen ikke kunne stoppe den store angriber, men holdende gik til pause med 1-0. 

I anden halvleg lagde holdene stille ud. Martin Pusic fik dog efter et lille kvarter af anden halvleg næsten fod på en dyb stikning fra Peter Andersson, men Toppel kom godt ud og vandt sikkert duellen. 

Det gjorde dog ikke så meget, for på det efterfølgende hjørnespark kom Erik Sviatchenko først til bolden, da et FC Midtjylland hjørnespark blev clearet, men headet ind igen ad Kristian Bach Bak. Herefter prøvede Sylvester Igboun at saksesparke bolden ind, men ramte ikke bolden. Dog kunne Sviatchenko glæde sig over det, da bolden landte for fødderne af ham, hvorefter han sparkede den sikkert ind. 

Efter 70 minutter sluttede Martin Pusics debut, og måtte lade sig udskifte med Morten Duncan Rasmussen. Og 12 minutter senere udgik Kristian Bach Bak fra sin jubilæumskamp med en lille skade, men kunne glæde sig over, at Duncan et minut før tid headede det endelige sejrsmål ind til 3-0 - endnu en gang efter en dødbold. 

Sejren sikrer at midtjyderne generobrer de otte points forspring, de før runden havde ned til FC København på andenpladsen. 

I alt var 7.502 mennesker mødt op til kamp i Midtjylland.