Alexander Scholz var den ene halvdel af et frygtindgydende midtjysk forsvar i den seneste sæson, hvor han sammen med Erik Sviatchenko udgjorde Superligaens bedste forsvarsduo. Og Scholz bliver i FC Midtjylland lidt endnu.
Den 27-årige stopper har skrevet under på en ny aftale, der vil holde ham i FC Midtjylland indtil 2023. Det meddeler hans agent Stirr Associates på Instagram.
- Store nyheder! Alexander Scholz har skrevet under på en ny kontrakt med FC Midtjylland, som gælder indtil 2023. Tillykke, skriver Stirr Associates.
Læs også:Ronnie Schwartz har langt til spilletid i FCM: Ønsker ikke at skifte
Der er ikke tale om en direkte forlængelse af samarbejdet. Da FC Midtjylland hentede Alexander Scholz fra belgiske Club Brügge i 2018, kom han nemlig til Heden på en femårig kontrakt, der altså gjaldt til 2023. Det gør den nye aftale altså også.
Alexander Scholz, 27 år, har indtil nu spillet 70 kampe for de danske mestre med seks mål til følge.
Han startede karrieren i Vejle Boldklub, før han skiftede til islandske Stjarnan. Efterfølgende røg han til Belgien, hvor han nåede at repræsentere KSC Lokeren, Standard Liege og Club Brügge, inden han tog til Danmark igen.
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020
Læs også:Tager Jonas Dal FCM-telefonlisten med sig til Horsens?
Læs også:FCM-lejren: Beviste vi kan begå os internationalt