I slutminutterne af søndagens kamp mod FC Nordsjælland blev FC Midtjyllands midtbaneprofil Frank Onyeka udvist, da han modtog sit andet gule kort i kampen, men midtjyderne håber på at få det gule kort omstødt.
Overfor Herning Folkeblad oplyser sportschef Svend Graversen, at de har anket udvisningen.
- Vi har anket hans udvisning, skriver Svend Graversen i en sms til Herning Folkeblad.
Bliver der holdt fast i straffen, vil Frank Onyeka være ude i midtugens kamp mod FC København, hvor midtjyderne kan sikre sig mesterskabet med uafgjort. Det vil utvivlsomt være et stort tab for cheftræner Brian Priske og kompagni, da den løbestærke nigerianer har været en stor profil hos midtjyderne i denne sæson.
Samtidig kan FC Midtjylland i forvejen være nødsaget til at klare sig uden midtbaneprofilerne Evander og Tim Sparv, der begge har siddet ude med skader i den seneste tid.
Læs også:FCN-profil om FCM: De slår Horsens i ineffektiv spilletid
Læs også:FCN-træner om hypet talent: Han er stadig ved at finde sine ben
Læs også:Optakt: AGF - FC København
Læs også:Lyngby-spiller: Har vist, at vi kan være gode i playoff-kampe
Læs også:Optakt: Hobro IK - Randers FC