Video : Tipsbladet
Superliga

FC København skriver kontrakt med 15-årigt svensk stortalent

15-årig angriber skriver kontrakt med FC Københavns talentafdeling.

I sommer tog den unge svensker Roony Bardghji turen over Øresund og skiftede fra talentafdelingen i Malmö FF til FC Københavns ditto som 14-årig. Og nu får han også en kontrakt i den danske Superliga-klub.

FC København bekræfter således, at den nu 15-årige svensker har skrevet under på en kontrakt med københavnernes talentafdeling.

Læs også:2. divisionsklub tilknytter Cesar Santin som futsal-træner

Roony Bardghji har fået en flot start i FC Københavns, hvor han trods sin unge alder er topscorer i U17-ligaen med hele 15 mål på 10 kampe, og de er meget imponerede over talentet i FC København. 

- Vi er stolte af, at vi kan tiltrække og rekruttere et af de absolut største nordiske talenter. Vi har at gøre med en unik spiller med klare spidskompetencer på højeste internationale niveau, som han allerede har vist for os i efteråret.

- Men også udenfor banen har han vist en fremragende indstilling til tingene, som er mindst ligeså afgørende for hans kommende karriere, siger Sune Smith-Nielsen, der Head of Talent i F.C. København, til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Det er også essentielt, at vi har en unik spilleruddannelse, som Roony selv har oplevet i den periode, han allerede har været her. Han har kunnet mærke på egen krop, at FCK er det rette sted for ham at dygtiggøre og udvikle sig. Og det betyder meget for spillerne - at der både er en stor tro på dem, og at de bliver bedre i det daglige, via deres dygtige holdkammerater og deres trænere. 

Roony Bardghji fylder 15 år i dag, søndag, og FC København har altså ikke spildt tiden på at skrive kontrakt med ham. Man kan nemlig ikke skrive kontrakt med spillere, før de fylder 15 år. 

Læs også:Brøndby-back udtaget til Iraks ungdomslandshold