FC København-profil har spillet næstflest minutter i hele verden
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

FC København-profil har spillet næstflest minutter i hele verden

Victor Nelsson er den spiller, der har spillet næstflest minutter i hele verden i indeværende sæson. FCK-profilen er kun overgået af Manchester Uniteds Harry Maguire.

Victor Nelsson hæver en meget fin løn i FC København, men forsvarsspilleren får så sandelig også lov til at arbejde for den.

I en skadesplaget sæson for løverne har 21-årige Victor Nelsson været kampklar, og derfor har han spillet utroligt mange minutter. Faktisk er FC København-profilen den spiller i verden, der har spillet næstflest minutter i indeværende sæson.

Læs også:Analyse: Johan Langes stop øger det presset på Solbakken og FC København

Forsvarsspilleren har ifølge Transfermarkt spillet 5.156 minutter fordelt over 57 kampe, og det er som nævnt næstflest i hele verden.

Victor Nelsson er kun overgået af Manchester United-stjernen Harry Maguire, der står noteret for 5.202 minutter - han har til gengæld også spillet en enkelt kamp mere end FC København-stopperen.

Læs også:Dame N'Doye er færdig i FC København

Victor Nelsson kan i teorien nå at overhale Harry Maguire, da FC København som bekendt fortsat er med i Europa League, men det samme er Manchester United. Faktisk kan Victor Nelsson og Harry Maguire stå over for hinanden i kvartfinalen i Europa League, hvis både FC København og Manchester United avancerer fra ottendedelsfinalen. De Røde Djævle gør helt sikkert efter en 5-0-sejr over LASK Linz i den første kamp, mens FCK har et efterslæb på 0-1 med fra udekampen mod Istanbul Basaksehir.

På listen over flest minutter i denne sæson er også Carlos Zeca højt placeret. FCK-kaptajnen er nummer 12 med 4.641 minutter. 

Kasper Schmeichel, Henrik Dalsgaard og Kristian Pedersen er også i top 50.

Læs også:Dansk Aston Villa-legende: Lange får enormt mange penge i hånden

Læs også:Medie: Malmö FF vil købe FC Københavns Sotirios Papagiannopoulos

Læs også:Blog: Tivolikampen om en Europa League-billet skal skrottes