Video : Tipsbladet
Superliga

FC København på rov: Præsenterer stort talent

15-årige Xander Poulsen rykker fra Lyngby til FC København.

Der er rift om de største talenter i dansk fodbold, og FC København er aggressiv i jagten på at hente de bedste.

FCK henter i hele Skandinavien samt Island, og i Danmark henter man både talenter i Jylland - som senest med 15-årige Mads Jørgensen i Silkeborg - og på Sjælland - nu med 15-årige Xander Poulsen i Lyngby Boldklub.

FC København har netop præsenteret forsvarstalentet som ny mand hos løverne, og han skal i den kommende sæson spille på FC Københavns U17-hold, hvor man håber på, at han kan udvikle sig yderligere.

Xander Poulsen er venstre back, og han indleder sin karriere i FC København efter sommerferien.

Tidligere har det 15-årige forsvarstalent spillet for B1903.