FC København og FC Midtjylland brager sammen i Sydbank Pokalen
Der venter et stort opgør i fjerde runde af Sydbank Pokalen, som afvikles mellem 15. og 17. december.
FC København og FC Midtjylland blev således trukket op som de to første hold, da der torsdag aften blev trukket lod til runden, og de skal derfor mødes i Parken. Dermed får Jess Thorup FC København en chance for at få revanche, efter at de i weekenden tabte 4-0 til netop midtjyderne.
Derudover er der flere andre opgør mellem Superliga-hold, da de forsvarende pokalvindere fra SønderjyskE skal eksempelvis skal møde Lyngby Boldklub.
Brøndby IF får desuden et gensyn med midtbanespilleren Kasper Fisker, når de blå-gule gæster Fremad Amager.
Her er alle kampene i fjerde runde:
FC København - FC Midtjylland
SønderjyskE - Lyngby Boldklub
AGF - AC Horsens
Hvidovre - Vejle Boldklub
Fremad Amager - Brøndby IF
Jammerbugt/Holstebro* - Randers FC
Nykøbing FC - OB
B93 - AaB
*Kampen mellem Jammerbugt og Holstebro er udskudt.