Video : Tipsbladet
Superliga

FC København henter ny målmand til U19-holdet

18-årig dansk målmand får nu chancen for at imponere i FC København, hvor han har fået en amatøraftale til U19-holdet.

Han spillede Serie 3, men da FC København stod og manglede en keeper til U19-holdet, pegede klubben på Præstø-keeper Oskar Milo. Han har nu fået en amatørkontrakt i FCK. Det skriver Sjællandske.

Det skete efter en prøvetræning, hvor han leverede godt, og nu er han altså gået direkte fra Serie 3 til FC Københavns bedste U19-hold. Målmanden Oskar Milo får dermed mulighed for at bevise, at han besidder et stort talent, og at han kan begå sig i topfodbold. 

Læs også:Efter prøvetræning i MLS-klub: Dansker satser på kontrakt i Europa

Aftalen gælder frem til sommer

- Opholdet i FCK er et et stort vindue at vise sig frem i. Nu må vi se, hvad der sker til sommer. Det kunne være fedt at fortsætte i FCK eller i en anden topklub, siger målmanden til Sjællandske.

Læs også:Onuachu afslører: Jeg var lige ved at droppe fodbolden

Keeperen har tidligere været til prøvetræning i italienske Sampdoria og Atalanta samt engelske Stoke.

Hjalte Bo Nørregaard er træner for U19-holdet i FC København, så det er ham, som Oskar Milo skal overbevise.

Læs også:AaB-boss om prøvespiller: Det har været yderst positivt

Læs også:AaB-spiller rykker til Tottenham: Klubben vil se ham an

Læs også:Eksklusivt interview: Dansk talent til prøvetræning i Premier League-klub