Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19:00
Spillested: Parken
Dommer: Sandi Putros
På TV: TV2 Sport X
Holdnyt:
FC København:
FCK går ind til årets sidste spillerunde som Superligaens førerhold efter 2-1 sejren over Lyngby i søndags, og det er selvfølgelig ganske fremragende, men præstationerne lader altså fortsat en del tilbage at ønske.
Alle københavnernes kampe har det med at blive unødigt spændende, og det er nærmest ligegyldigt hvem, de møder, og hvor godt de spiller.
Det har vi set glimrende eksempler på i den seneste uges tid med alt for snævre sejre mod både Lyngby og Dinamo Minsk.
Jacob Neestrups tropper har gevaldige problemer med at udnytte deres chancer og snøre sækken, og når defensiven samtidig er garant for en brøler eller to, er man aldrig helt tryg på deres vegne.
Resultaterne bliver dog bedre og bedre, og med otte Superliga-kampe i rap uden nederlag, er der bestemt noget at bygge videre på i hovedstaden.
Nicolai Boilesen, Roony Bardghji, Elias Achouri og Rasmus Falk er alle ude med skader, mens Birger Meling missede seneste opgør af private årsager. Ydermere er der tvivl om Giorgi Gocholeishvili og Victor Claesson, som måtte udgå mod Dinamo Minsk.
FC Nordsjælland:
I forhold til, at Farum-klubben igen i sommer tog afsked med flere bærende profiler, må man sige, at de byder sig overraskende godt til i Superligaen.
Jovel, præstationerne har til tider været af svingende karakter, men på det seneste har det været småt med nedture.
FC Nordsjælland har blot tabt ét af de seneste syv opgør i Superligaen, og indtager inden årets sidste spillerunde en flot femteplads med kun fire point op til netop FCK på førstepladsen.
Sidste fredag diskede Jens Olsens tropper op med en strålende indsats hjemme mod AGF, som de dominerede fra start til slut.
Skarpheden var dog en mangelvare i det opgør, og efter en kæmpe afbrænder af Nygren og et brændt straffespark fra Marcus Ingvartsen nåede det at dufte af en skuffende uafgjort, inden Iloski i tillægstiden smækkede bolden i kassen til 1-0.
Kampen i Parken bliver den sidste i FC Nordsjælland-trøjen for Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen i denne omgang, da de fra det nye år skal tørne ud for San Diego FC i MLS.
Karantæner:
FC København: Ingen
FC Nordsjælland: Ingen
Bud på startopstillinger:
FC København (4-2-3-1): Sander - Huescas, Pereira, Hatzidiakos, Diks - Lerager, Delaney - Elyounoussi, Mattsson, Robert - Cornelius
FC Nordsjælland (4-3-3): Hansen - Ankersen, Hey, Høgsberg, Svensson - Brink, Tverskov, Dorgeles - Nygren, Ingvartsen, Egeli
Dom:
Der er som regel fuld smæk på målscoringen, når FCK og FC Nordsjælland krydser klinger, og det er svært at forestille sig et andet scenarie i årets sidste kamp.
Tverskov og Ingvartsen vil gøre alt for at slutte ordentlig af i FCN-trøjen, og heldigvis for dem, deler FCK’s bagkæde gaver ud på jævnlig basis.
Sæsonens første indbyrdes opgør endte med en hæsblæsende 3-2 sejr til FC Nordsjælland, og i Parken kommer der også fut i målscoringen.
Dommen lyder på 2-2.
Spilforslag:
Over 2.5 mål og Begge hold scorer til odds 2.02 ved Betano. Husk, at odds kan ændre sig løbende.