Vejle Boldklub minder lige nu om en synkende skude, som kaptajnen forsøger at sælge samtidig med, at han lapper hullerne med vat.
Lad os lige slå fast: Jeg bifalder Zolotko, og alt han har gjort for klubben.
Fra randen af konkurs og tæt på nedrykning til 2. division til at spille Superliga efter flere års tørke. Men der er ingen tvivl om, at vi skal have en ny ejer, hvis vi skal etablere os i Superligaen, og det er her på bagkanten af transfervinduets lukning mere tydeligt end nogensinde før. Selv i pokalen er vi allerede ude – endda mod et lavere rangerende hold.
Yeboah, som erstatningen for Onugkha, har jeg så lave forventninger til, at man helt savner Andres Ponce (folk kan sikkert ikke huske ham og med god grund). Øvrige nye spillere har endnu intet bevist.
Benjamin NielsenVejle Boldklub-fan
Som Tipsbladets eksperter i Transferdeadline-udsendelsen sagde, så har VB haft det dårligste vindue af alle. Og jeg er enig i alt.
Forsvaret sejler uden Albentosa. Blamagen den skrækkelige mandag i Aarhus var aldrig sket med ham. Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke strakte sig lidt længere for den kontraktfornyelse. En kontinuitetsforstærkelse uden at øge lønkronerne.
Trott, Onugkha, Francois og Provstgaard forventede vi dog skulle væk og erstattes. At det så fejler for sidstnævnte, er synd. Mest for Oliver. Men også fordi jeg virkelig frygter, hvad der kan ske med hans værdi i det her efterår, og derved de penge, klubben går glip af. Bevares ikke klubbens skyld. En okay erstatning fik vi for Trott i Vekic. Midtbanen virker svagere fysisk uden Francois.
Yeboah, som erstatningen for Onugkha, har jeg så lave forventninger til, at man helt savner Andres Ponce (folk kan sikkert ikke huske ham og med god grund). Øvrige nye spillere har endnu intet bevist.
Men vi må bare sande, at kapitalen ikke er til mere. Og så længe det ikke er det, slipper vi ikke af med prædikatet elevatorhold. Men hvis man selv i gudsforladte Horsens kan sælge til ejere af den størrelse som nu, så må man da også kunne i Vejle. Faciliteterne er der. Oplandet og opbakningen er der. Gode cases med salg af spillere er der. Historien er der.
Om ikke andet så vil jeg blive ved med at stå på stadion i den røde trøje. For som Fenders så smukt synger i 80’er slagsangen, og som prædikatet siger i VB:
”Klubånd i Solskin – Troskab i Regn”
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.