Fanklubben: Her er vores drømmehold for FCM-FCK

Hvem er egentlig bedst af FC Midtjylland og FC København? Svaret får vi lørdag aften, hvor de to topklubber i Superligaen mødes i Herning, og lige nu er det FCM, der er foran i tabellen, ligesom man i øvrigt også vandt Superligaen i sidste sæson. Men hvordan ser det egentlig ud på spillermaterialet? Tipsbladet har…



Hvem er egentlig bedst af FC Midtjylland og FC København?

Svaret får vi lørdag aften, hvor de to topklubber i Superligaen mødes i Herning, og lige nu er det FCM, der er foran i tabellen, ligesom man i øvrigt også vandt Superligaen i sidste sæson.

Men hvordan ser det egentlig ud på spillermaterialet?

Tipsbladet har bedt Thomas Schouv Jakobsen, Fanklubben-repræsentant for FC Midtjylland, og Tobias Lawaetz, Fanklubben-repræsentant for FC København, om at sætte et drømmehold hver kombineret med spillere fra de to klubber.

Er fansene fair? Useriøse? Eller måske noget helt tredje?

Tipsbladet har ikke stillet krav til, hvordan de to fans skal sætte deres hold, og derfor er formen altså helt frit. Eneste krav er, at de to argumenterer for deres valg.

Nederst til artiklen her kan du stemme på den, du mener, har sat det bedste drømmehold med spillere fra FCM og FCK.

Lad os komme i gang.

Schouv_Jakobsen_Thomas2

THOMAS SCHOUV JAKOBSEN, FC Midtjylland-fan

Schouv_Jakobsen_Thomas2

Argumenterne for holdet:

På mål:
Elias Olafsson, FCM. Han har reddet point for FCM både i Superligaen og internationalt allerede. Nathan Trott var virkelig god sidste sæson, mindre imponerende i denne. Lider under et vaklende forsvar.

Forsvar:
Joel Andersson, FCM. FCKs georgier var fin mod Brøndby, men rystende ringe mod FCN. Joel Andersson er på vej tilbage mod topformen.
Ousmane Diao, FCM. Mit førstevalg til de fire i bagkæden. Enormt potentiale, forbedrer sig fra kamp til kamp. Startet langt bedre end Garananga.
Mads Bech Sørensen, FCM. Perreira har set ok ud, men jeg vurderer Mads Bech Sørensen til at være på et højere niveau.
Kevin Diks, FCK. eftersom FCM ingen venstrebacks råder over, er pladsen relativt billigt til salg. Diks har dog vist flot niveau over mange sæsoner i AGF og FCK.

Midtbane:
Oliver Sørensen, FCM. Han ville være på alle hold i Superligaen. Mattsson og Lerager er i spil, men Mattsson har ikke ramt det forventede niveau siden Europa, og Lerager stod ligesom Diks og Claesson – efter min opfattelse – med én fod ude af døren denne sommer. Lerager er en dygtig tonser, hård og farlig i feltet, men slet ikke i Oliver Sørensens form her og nu.
Emiliano Martínez, FCM. Uruguayansk landsholdsspiller, skraldemand med fløjshandsker, en elegantier man slår sig på.
Mohamed Elyounoussi, FCK. Højt offensivt output og stor erfaring kvalificerer til en plads. Skal dog pakke sine nykker væk og stoppe sit brok over holdkammeraterne, hvis ikke jeg skal flå ham ud i pausen.

Angreb:
Darío Osorio, FCM. Selvskreven til alle hold i ligaen, og med både Larsson og Roony skadet, er FCKs modstykke vel Froholdt? Den vinder Darío altså.
Franculinu Djú, FCM. Claesson i sit bedste hjørne er rigtig, rigtig god, men efter FCKs kampagne i Europa, røg han i skammekrogen. Jeg var sikker på, at han ville skifte væk i dette vindue, og Neestrup bruger ham vel mest af nød på lørdag, hvis overhovedet.
Aral Simsir, FCM. Arkitekten bag FCMs etablerede angrebsspil. Mindst hver tredje FCM-aflevering på modstanderens halvdel går til Aral, og han bidrager med chancer i hver eneste kamp. Achouri var god i sidste sæson, men endnu ikke oppe i gear i år.

Schouv_Jakobsen_Thomas2

TOBIAS LAWAETZ, FC København-fan

Schouv_Jakobsen_Thomas2

Argumenterne for holdet:

Det første, der springer i øjnene, når man skal lave et sådant kombineret drømmehold er, hvor meget kvalitet, der er på begge hold. Det er først og fremmest et kvalitetstegn for dansk fodbold og har gjort, at der er store fravalg på begge hold. Jeg ender med fem fra Midtjylland og seks fra FCK, hvilket egentlig var tættere, end jeg havde regnet med.

Jeg synes, keeper-posten er lige, og som FCK-fan går jeg derfor med Trott. Mbabu virker som et kvalitetsindkøb, og må være foran Huescas. Centralt går jeg med Diao og Diks. Diks, der er stabiliteten selv, og Diao, jeg har været voldsomt imponeret af. Jeg var tæt på at gå med Gabriel Pereira, og jeg forventer, han har overhalet Diao, når sæsonen er færdig. På venstreback har jeg taget Birger Meling, der sender Christian Sørensen på bænken, ligesom han gjorde i FCK sidste sæson.

Midtbanen er klart det sted, det er sværest. Men selvom der er markante fravalg i Mattsson, Lerager, Falk, Claesson, Martinez og Castillo, synes jeg, det giver sig selv. Oliver Sørensen er den FCM-spiller, jeg frygter mest, grundet hans enorme vilje og løbepensum. Det samme har Delaney, bare et par niveauer over, og Elyounoussi er selvskrevet, når han er Superligaens bedste spiller. Han får plads som 8’er, da han er mindst lige så god på den position.

Offensivt går jeg med Osorio og Achouri på kanterne og Buksa centralt. Osorio og Achouri er nogle af Superligaens bedste individualister, og vælges frem for Larsson, Roony og Simsir. Centralt er det sværere. Havde Orri Oskarsson stadig spillet i FCK, havde han været stensikker på at starte, men jeg ser desværre mere kvalitet i Buksa end Onugkha, mens jeg håber, Cornelius en dag bliver klar.

Overordnet set skræmmer det mig, at jeg må sætte fem spillere fra Midtjylland på holdet. Skal vi lave øvelsen igen i mesterskabsspillet forventer jeg, at der er flere spillere med, der bærer den hvide trøje. Kandidaterne er heldigvis mange, og det ville ikke overraske mig, at man ikke kan komme uden om Gabriel, Falk, Claesson, Huescas eller Mattsson, når sæsonen er omme.

HVILKET HOLD SYNES DU BEDST OM – STEM HERUNDER:

Loading Poll…





Traditionsklub vil have Sebastian Grønning



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Salech solgt i kæmpehandel


– Brøndby har påført sig selv ‘et ufatteligt kaos’

Skræmt af Patrick Dorgu-pris



Han var til jobsamtale i Brøndby IF

Legende er åben for job i dansk klub

Afsløring: Han er favorit som Brøndby-træner

Skidt Mads Hermansen-nyt

FCK får svært ved at komme af med German Onugkha



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025


– Han bliver den dyreste dansker nogensinde i 2025

Afsløring: Hobro sælger Mathias Kristensen

Drømmemelding for Brøndby

Her er Riza Durmisis nye klub



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din klub i vinterpausen


Silkeborg har islandsk stortalent på blokken

Bekræfter: Vil købe Randers-spiller

Vild drøm: ‘Hvorfor skulle FCK ikke gå efter ham?’

‘Én ting kan jeg i hvert fald love Brøndbys fans’

– Hold dig fra det, Oliver Sonne!


Per Frimann giver transferråd: Hvad med Tshiembe?


FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’

Afsløring: FC Nordsjælland køber Tobias Salquist

Kæmpeklub tilbyder Mohamed Salah monsterløn

Opfordring til Superliga-klub: Hent en angriber!



Eftertragtet: Dansk topscorer har afvist tilbud

FC Nordsjælland bekræfter stor transfer

Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud

Monstersalg: FCK-boss blæst bagover

Dagens Spilforslag: Real Madrid i målhumør

Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd

Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper

Peter Schmeichel gik amok


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Jubler over “CV”: En kæmpe kapacitet


Vilde Jens Stage: ‘Ligaens største overraskelse’

Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga

Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger

Transfer Talk: Nul dialog mellem Brøndby og Alves

Far lønforhandlede med søn

Benhård dom over AGF-lejesvend: Sæsonens skuffelse

Chokskifte? De kigger på Jack Grealish

To danskere på sjældent besøg i FC Barcelona

Brøndby-boss: Derfor valgte vi Benjamin Schmedes

Vil købe Randers-spiller: Forhandler om løn

Disse danske landsholdsspillere kan blive solgt

Storspillende dansker har Messi-drøm

Ville til FCK – nu skal han væk fra storklub

Eksperter i chok: FCK køber én til denne position

Hård kritik af Rasmus Højlund

Legende til Manchester United: Hent denne stjerne