Der er fem faser i genoptagelsen af Superligaen. Aktuelt befinder holdene sig i "Fase 2", hvor spillerne må træne sammen i mindre grupper, men ikke have fysisk kontakt.
Se faserne her:
* Fase 1: Individuel hjemmetræning.
* Fase 2: Holdtræning med begrænsninger på og udenfor banen (aktuelle fase).
* Fase 3: Træning inklusiv interne træningskampe uden begrænsninger på banen, men med begrænsninger udenfor banen. Divisionsforeningen håber at være i denne fase senest 11. maj.
* Fase 4: Træning og turneringskampe uden begrænsninger på banen, men med begrænsninger udenfor banen. Divisionsforeningen håber at være i denne fase senest 29. maj, hvor Superligaen i så fald vil genoptages.
* Fase 5: Træning og turneringskampe uden begrænsninger.
Kilde: Divisionsforeningens protokol for genoptagelse af træning og turneringskampe.
/ritzau/