Video : Tipsbladet
Superliga

Færdig i FCM - her er Nicolas Madsens nye klub

Nicolas Madsen forlader FC Midtjylland og rykker teltpælene til Belgien.

Nicolas Madsen er færdig i FC Midtjylland og næste stop bliver med al sandsynlighed KVC Westerlo, der er oprykkere i Belgiens bedste række.

Gazet van Antwerpen skriver, at Nicolas Madsen allerede har bestået det obligatoriske lægetjek i Westerlo, og at han snart bliver præsenteret som ny spiller. Han bliver klubbens ottende nyindkøb denne sommer. 

Den 22-årige midtbanespiller var i sidste sæson udlejet til Heerenveen, og han tankede godt med spilletid i den hollandske klub. Nu skal han fortsætte de samme takter i Westerlo, der denne sommer har sagt farvel til Christoffer Remmer.

Nicolas Madsen kom til FC Midtjylland som ungdomsspiller, og han opnåede 41 førsteholdskampe for "ulvene". Madsen har blandt andet optrådt i Champions League-gruppespillet for FC Midtjylland.

Midtbanespillerens kontrakt med FC Midtjylland løber til sommeren 2024, så de danske vicemestre scorer en transfersum på Nicolas Madsen. 

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.