Youssouph Badji er blevet præsenteret i AGF.
Den 22-årige angriber Senegal kommer til Aarhus, hvor han har spillet for Club Brugge og senest Charleroi, og nu skal han altså jagte succes i AGF.
Århusianerne har udstyret Badji med en femårig aftale.
- Badji er en spiller med god erfaring fra stærke ligaer, men som stadig er ung med et stort potentiale, der kan blive spændende for os i AGF i 3F Superligaen. Han er en hårdt arbejdende spiller som supplerer vores gruppe af angribere med fart og en god fysik.
- Han har været på vores radar i et stykke tid og vi er glade for, at det er lykkes at få Badji til AGF, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye, til agf.dk.
I AGF skal den nye angriber kæmpe med Patrick Mortensen om spilletid.
AGF har også hentet Kristian Arnstad fra Anderlecht for nylig, så århusianerne forstærker sig ovenpå deres fremragende sæsonstart.