Troels Bech blev i al hast hyret som cheftræner i Esbjerg fB, da Lars Olsen måtte give slip på tøjlerne på grund af en utilfreds spillertrup, og Bech har hentet fire point i sine første to kampe på trænerbænken.
53-årige Troels Bechs seneste job var som sportsdirketør i Brøndby IF, og han er kun for nyligt vendt hjem til Danmark fra en jordomrejse med familien, så der var ikke mange, der havde ventet at se ham tilbage som cheftræner i en Superliga-klub.
Det var imidlertid heller ikke mange danske klubber, der kunne have overtalt ham.
Læs også:Troels Bech er tilbage i Superligaen: Se hans mest suveræne citater
- Der er flere strenge i det. Det første drejer sig om, at det lige præcis var EfB og Esbjerg. Der er få klubber, der kunne have lokket mig ud af de planer, jeg ellers gik med. De skal jo ikke nødvendigvis alle sammen navngives, men klubber som SIF, BIF og så EfB kan. Jeg havde en utroligt god tid, sidst jeg var i Esbjerg. Men det jo ikke nok i sig selv. Det er jo ikke absolut et ombud, man absolut skal springe efter, siger Troels Bech til Tipsbladet.
Troels Bech stod også i spidsen for Esbjerg fB fra 2006 til 2008, og mere end 10 år senere er han altså tilbage i fiskerbyen.
Her er det altoverskyggende mål at sikre vestjyderne en sæson mere i Superligaen, og det var en opgave, spillerne ikke have tillid til, at Lars Olsen kunne løfte. Troels Bech vil dog ingenlunde kritisere sin forgænger.
Læs også:Southampton flår anførerbindet af Pierre Emile Højbjerg
- Det er vigtigt for mig, at der skal ikke peges fingre af det arbejde, Lars Olsen har lavet. Det bliver så grimt et lys, når en træner som Lars pludselig får det prædikat, at spillerne ikke mener, han passede ind. Jeg vil meget gerne lære af Lars, hvordan man vinder tre sølvmedaljer med OB. Det var jo en hel del mere, end hvad jeg formåede i mine perioder i OB.
- Der er ingen grund til at sparke bagud, og spillerne er i fin form, fastslår Troels Bech.
Du kan læse et stort interview med Troels Bech i Tipsbladet. Her taler Esbjerg-træneren blandt andet om sin tid i Brøndby IF og om sine forventninger til vikarjobbet i Esbjerg.
Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet.
Læs også:Utilfreds Bo Henriksen: Ikke engang FCK har så tæt et program
Læs også:Troels Bech slår fast: Er ikke EfB-træner efter sommerferien
Læs også:Vred Mannone: Man må åbenbart ikke brokke sig i Danmark