Video : Tipsbladet
Superliga

Eventyret er forbi i Vejle - Men krisesnakken er ikke et tema

Vejle Boldklub fik en forrygende start på sæsonen, men efter fire nederlag i de seneste fem kampe er eventyret forbi for en stund. Alligevel er stemningen god, forsikrer klubben.

Vejle Boldklub var hos mange den helt store overraskelse i starten af denne sæson i 3F Superligaen. Siden har hverdagen dog indfundet sig i Nørreskoven, og nu er Vejle nummer 10, og man har tabt fire af de seneste fem kampe.

Alligevel er der ikke den mindste snert af krise eller nerver i Vejle. Det fortæller den svenske assistenttræner Johan Sandahl:

Læs også:Vejle har trænerholdet klar: Ny rolle til Morten Bisgaard

- Stemningen i truppen er god, og det er den, fordi vi har hentet 14 points i 11 kampe og fortsat føler, at vi har gode spillemæssige perioder i kampene. Det er troen på os selv og vores kvaliteter, der har kastet 14 points af sig. Der har ikke spillemæssigt været så langt mellem præstationerne i første halvdel af efteråret, hvor vi hentede de fleste points, og så til anden halvdel, hvor vi primært har tabt kampene, siger Johan Sandahl til klubbens hjemmeside.

Vejle-assistenten tror på, at holdet igen kan ramme en god og vigtig stime:

Læs også:Galca vil bryde sprogbarrieren ned: Er begyndt med engelsktimer

- Nøglen til, at vi igen begynder at få de resultater, vi gerne vil, er, at de gode perioder i kampene bliver endnu længere. Vi har haft gode perioder i alle kampe, hvor vi kontrollerer med bolden og skaber chancer. Det skal vi bygge videre på og gøre perioderne længere, lyder det fra Johan Sandahl.

Vejle tabte senest hjemmekampen til de danske mestre fra FC Midtjylland.

Læs også:Optakt: Vejle Boldklub - Vendsyssel FF

Læs også:Ny Vejle-træner tager to landsmænd med til Nørreskoven

Læs også:Stoppede i Vejle før sæsonen: Svensk træner vender tilbage