Video : Tipsbladet
Superliga

Tidl. FCN-cheftræner: Det kan San Diego bruges til

Den tidligere FCN-cheftræner er nu i gang med at gøre San Diego klar til at komme med i MLS.

Den danske Superliga-klub FC Nordsjælland får i 2025 en amerikansk søsterklub i form af San Diego FC, hvor den bliver en del af MLS. Det er nu også noget, som den tidligere FCN-cheftræner Flemming Pedersen åbner op om.

Det sker i et interview på TV 2 Sport X, hvor han fortæller om planerne i sin rolle som teknisk direktør i Right to Dream, hvor han står for opbygningen af holdet i USA.

- Det vil være en fordel for en af de spillere i Superligaen, som ikke spiller for FC Nordsjælland, siger han og fortsætter:

- Hvis han skifter til Nordsjælland i det kommende transfervindue, så vil han selvfølgelig - hvis hans drøm er at spille for San Diego eller USA, så vil han have en større chance, lyder det fra Flemming Pedersen.

I sommerens transfervindue lykkedes det for FC Nordsjælland at hente Marcus Ingvartsen ind, og hans kontrakt slutter i sommeren 2025, hvor det går løs i San Diego.

- Præcis, når hans kontraktudløber. Om han vælger noget andet, det er vi ikke herrer over, fortæller Pedersen.

.Selv slår Ingvartsen fast i indslaget, at han har fokus på FCN, og at tiden vil vise, hvad det ender med.

En anden spiller, der har udløb i 2025 er Jeppe Tverskov, som kom til klubben i sommer. Han har været ude og fortælle, at et skifte til San Diego ikke lyder helt dumt i forbindelse med sin tiltrædelse i Farum-klubben. Læs mere om det her.