Er lige blevet dansk mester i U19 Ligaen: OB udlejer forsvarsspiller
De har lige vundet det danske mesterskab i U19 Ligaen, og nu skal flere af spillerne på OB's U19-hold prøve kræfter med seniorfodbolden.
En af dem er 19-årige Teitur Magnusson.
Læs også:OB-træner efter reservekamp: I dag kan jeg ikke rose spillerne
Islændingen er blevet udlejet til 2. divisionsklubben Middelfart Boldklub, hvor han skal forsøge at få en masse førsteholdskampe i kroppen.
- Teitur kom til OB sidste sommer og var straks en gevinst for klubben. Han har etableret sig som en stærk forsvarsspiller på vores U19-hjold, som lige er blevet danske mestre. Nu har han så fået chancen for at udvikle sig yderligere ved at spille divisionsfodbold i Middelfart Boldklub, og det er kun glædeligt, siger akademichef Tonny Hermansen i en pressemeddelelse og forklarer:
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2019
- Middelfart Boldklub har et fremragende set up, og det kommer nu Teitur til gode. Vores mål er altid at udvikle vores spillere, og nu får han endnu flere udfordringer og skal prøve kræfter med de store drenge. Vi ser frem til følge hans udvikling og takker samtidigt Middelfart Boldklub for at give ham chancen.
2. division sluttede i weekenden, og Middelfart endte i toppen af rækken, uden dog at rykke op, og det er altså for en af de bedre klubber i den næstbedste række, han får chancen.
Teitur Magnusson skiftede til OB fra FH i sommeren 2019.
Læs også:Brandvarm nordmand lynede igen to gange for OB
Læs også:Moses Opondo kan få OB-debut mod FC København
Læs også:OB henter 18-årig islandsk forsvarsspiller