72235

Engelske tilstande i FC Midtjylland: Alle vil selvfølgelig tjene penge

FC Midtjylland har i denne uge hentet spillere i stor stil og udlejet dem med det samme. Hvad er tanken bag? Interview med sportschef Svend Graversen.



FC Midtjylland har i løbet af de seneste 24 timer hentet Manjrekar James, Sammy Skytte og Søren Reese til klubben, men ingen af dem kommer til at udgøre en forstærkning frem mod den kommende sæson. Trioen var blot lige i Herning for at underskrive en kontrakt og få taget et billede til pressemeddelelsen med sportschef Svend Graversen, inden de blev sendt videre til andre klubber.

Sammy Skytte og Søren Reese, der er hentet i henholdsvis Silkeborg IF og Viborg FF, er blevet udlejet til AC Horsens, mens canadiske James er sendt videre til FC Fredericia, der er FCM's samarbejdsklub. 

Det minder unægtelig om noget, man ser i engelsk fodbold hos klubber som Chelsea og Manchester City. I Danmark er modellen med at hente spillere og udleje dem med det samme sjældent én, man benytter.

– Det er nogle flotte sammenligninger, må jeg sige. Det er gode fodboldklubber. Jeg vil nu sige det sådan, at vi gør, hvad vi synes er bedst for FC Midtjylland, siger Svend Graversen til tipsbladet.dk og tilføjer:

– I forhold til de spillere, vi nu har hentet og sendt på lejemål er casen, at der er to spillere, Sammy Skytte og Søren Reese, der havde udsigt til at spille i 1. division, og dem har vi nu hentet og lejet ud til en klub på Superliga-niveau, og så håber vi, at det er til gavn for alle parter. 

– Så er der Manjekar James, som vi har fundet på en fri transfer, og som vi tror på, men han er ikke helt klar til Superligaen endnu, og derfor har vi indgået et samarbejde med FC Fredericia. Det gælder for alle vores spillere, at de skal finde en vej ind på førsteholdet, og der er den lige vej, som blandt andre Andreas Poulsen har taget, og så er der en omvej, som blandt andet kan gå via en udlejning. Den ene vej er i princippet ikke bedre end den anden.

Hvad er planen med de tre nævnte spillere? Er det hensigten, at de skal på holdet i FCM på sigt, eller ser I i virkeligheden en chance for at tjene penge på dem, inden de overhovedet har spillet en kamp i Midtjylland-trøjen?

– Målet er, at de spillere, vi udlejer, skal blive så dygtige som muligt, og hvis de bliver dygtige nok til en plads i FC Midtjylland, er vi naturligvis meget glade for det, og hvis det i stedet viser sig, at de gør det så godt i den klub, vi har udlejet dem til, at den – eller en helt tredje klub – vil overtage spilleren, kan det også være fornuftigt for FC Midtjylland. Jeg tror ikke, der er nogen klubber, der ikke vil tjene penge, og det vil vi selvfølgelig også i FC Midtjylland, siger sportschefen.

FC Midtjylland har også fået tilgang af Mayron George og Dominick Drexler i dette transfervindue, mens lejeaftalen med Erik Sviatchenko er blevet vekslet til en permanent en af slagsen. Der har med andre ord været massiv transfertravlhed hos de danske mestre, og det er formentlig ikke slut endnu.

– Vi er meget tilfredse med det setup, vi har nu, men vi kigger også på, hvor vi kan forbedre os, og hvad sker der, når markedet for alvor kommer i gang? Vi er danske mestre, og vi har vundet guldet ved i høj grad at bruge vores egne talenter, og det bliver der lagt mærke til. Det gør også, at flere af vores spillere er på radaren i andre klubber, og det ved vi. Derfor kan der også ske noget på den front, siger Svend Graversen.

FC Midtjylland har genudlejet Nikolaj Kirk til Brentford FC, men spillere som Frederik Brandhof, Kristian Riis, Awer Mabil, Mikael Anderson og Simon Kroon er tilbage i klubben efter lejeophold andetsteds, og det betyder, at det er en kæmpe trup, cheftræner Jess Thorup tager imod, når ulvene har første træningsdag efter sommerferien i morgen torsdag.

Truppen er også for stor, men alle får en chance for at byde sig til.

– Nu må vi se, hvor spillerne står. Der er en stor konkurrencesituation i FC Midtjylland, og sådan skal det også være, når man er forsvarende mestre og skal spille Champions League-kvalifikation. Alle får en chance for at vise sig frem, siger Graversen.

Det gælder også Awer Mabil, der ellers ikke umiddelbart ligner en spiller, der har en fremtid i FCM-trøjen. Han har tidligere været udlejet til Esbjerg fB, og i hele sidste sæson tørnede han ud for FC Paços de Ferreira i Portugal, for hvem han spillede 26 ligakampe og scorede to mål.

– Awer møder ind til træning i morgen, og så må vi se, hvad der skal ske fremadrettet. Han har været udlejet til en klub i Portugal og har gjort det rigtig godt, så jeg glæder mig til at se, hvad det er for en spiller, vi får tilbage. Vi ved, at Awer er en rigtig dygtig spiller, siger sportschefen.

Svend Graversen kan sagtens forestille sig, at der kommer flere nye spillere til FC Midtjylland i løbet af sommeren, og han mærker generelt en stor interesse for at tørne ud for de danske mestre.

– Det rygtes hurtigt, at der er et godt miljø i FC Midtjylland, hvor spillere kan udvikle sig og komme videre, hvis de er dygtige nok, og derfor mærker vi også en kæmpestor interesse for at komme til FCM. Det er vi utroligt glade for, og på mange måder er det også at høste frugten af et arbejde, der har varet i rigtig mange år, og som vi vil fortsætte med fremadrettet, siger han.

Et godt bud på den næste nye mand i FCM-trøjen er AC Horsens-fyrtårnet Simon Okosun, der ifølge Ekstra Bladet skal være meget tæt på at indgå en aftale med ulvene. Horsens Folkeblad skriver, at midtbanespilleren tog afsked med sine holdkammerater onsdag eftermiddag. 

Svend Graversen, hvornår præsenterer I Simon Okosun?

– Det ved jeg ikke. Måske om et år, måske aldrig. Simon er en rigtig spændende spiller, som har udviklet sig flot i AC Horsens, men yderligere kommentarer har jeg ikke, slutter sportschefen. 





FCK og FCM spiller om mange millioner i aften



EKSKLUSIVT

Afsløring: Stort FC Porto-bud på Mikel Gogorza


FCM og FCK øjner CL-plads: – Bevist det i kampene

FC Nordsjælland henter tidligere Superliga-profil



TransferLIVE: Done deal – Kevin Tshiembe er solgt

Kan slå Mikael Uhres transferrekord

Profil er tilbage for FC Midtjylland

Alt om Brøndby: Det kan blive deres akilleshæl

Matchfixing-frygt: ‘Nogle ting var ikke i orden’



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 5 talenter, der kan brage igennem i SL


Ny spiller jubler over velkomst i FCK

– Jeg spår ham en kæmpe karriere

Michael Laudrup: Det er lidt underligt!

Hylder FCK-keeper: ‘En outstanding fodboldspiller’



EKSKLUSIVT

Jan Mølby om Lindstrøm: Tror desværre det sker


Osimhen-løse Gala på svær mission i Holland

FC København – FC Heidenheim

Han kan blive Forårets Profil i Superligaen

Vanvittige Chido Obi: Skyder Chelsea totalt i sænk

Onughka jubler over FCK-tid: Fantastisk oplevelse


TOPNYHED

Storroser Superliga-konkurrent: ‘Enorm respekt’


Regner med at sælge dansk profil til sommer

Tidligere Brøndby-spiller bliver helten i CL

I svime over Elyounoussi

‘Daniel Agger forsøgte at hente mig til Danmark’



Fyret Vejle-træner går ikke sulten i seng

Ung dansker scorer kontrakt med Serie A-klub

Har du bidt mærke i det? Han afslutter konstant!

Patrick Pentz: ‘Jeg hader det virkelig’

FC København-modstander i knæ

Youth League: Kæmpe FCM-skuffelse mod Man City

FC Midtjylland – Real Sociedad

Intenst forløb: Andre investorer bød på Vejle


INTERVIEW

Dansk kæmpeskifte – ‘gjort det sindssygt godt’


Blev rygtet til FCK og BIF: Bekræfter andre tilbud

Større VB-transferbudget i spil – Er en prioritet

Fraværende til Brøndby-træning

Frederik Birk kommenterer Clement Bischoff-sag

Syv FCK-spillere skadet til Europa-kamp

– Det er endnu et stort skridt

Alt om FCK: Er problemet løst med Diant Ramaj?

Røven i klaskehøjde: Han får Superliga-gennembrud

Revser Real Madrid: Det er en katastrofe!

Patrick Mortensen har fremtiden på plads

Evander i rekordskifte

Afviste Superliga-skifte

‘De skal håbe på, at der går Lindstrøm i Bischoff’

Transfer-scoop af dansk klub: Rødglødende indbakke

FC Midtjylland-stortalenter dominerer vild liste

Chokeret Laudrup: Jeg forstår det simpelthen ikke

Afsløring: Brøndby sælger Kevin Tshiembe

Atalanta-bomber i overdådigt målhumør

Transfer: Det var den klart største overraskelse

Zolotko-exit årets bedste nyhed for dansk fodbold

VB-jubel: I kan kalde os nok så meget et galehus

Zolotko: Derfor sælger jeg Vejle Boldklub