Video : Tipsbladet
Superliga

Engelsk træner: Har fået tilbud fra Danmark

Engelsk træner var i spil til jobbet som Islands landstræner, men han har også modtaget tilbud fra Danmark.

Ian Burchnall har været cheftræner i både Sverige og Norge. Måske er fremtiden i Danmark.

Den 38-årige englænder med en fortid som assistenttræner i Sarpsborg 08 og cheftræner i Viking FK og Östersund har været arbejdsløs siden i sommer, men der har været tilbud det seneste halve års tid.

Han var i spil til at afløse Erik Hamrén som islandsk landstræner, og så har der været interesse fra blandt andre Danmark.

- De (tilbuddene, red.) har været fra Norge og Danmark. Men det har ikke føltes rigtigt, siger Ian Burchnall til fotbolltransfers.com.

I samme interview bedyrer englænderen, at der også har været interesse fra klubber i League One. På rygteplan har han været sat i forbindelse med AFC Wimbledon, der huserer i netop Englands tredjebedste række.

I Superligaen er OB lige nu på jagt efter en cheftræner, men der har ikke været snak om Ian Burchnall i den forbindelse. Der har til gengæld været kraftige rygter om et andet navn, og det undersøgte tipsbladet.dk onsdag - læs mere her.