FC Midtjylland har mange spillere på lejemål i andre klubber, og én af dem er angriberen Chuma Anene, der er udlejet til Crewe Alexandra, der spiller i den fjerdebedste engelske række.
Crewe lejede Chuma Anene i sommer, og angriberen har i denne sæson kvitteret med ni mål i 23 kampe. Det må siges at være et tilfredsstillende snit, og den engelske klub er da også meget tilfredse med FC Midtjylland-spilleren, der skulle bruge lidt tid på at spille sig til en fast plads på holdet.
Læs også:Thomas Thomasberg og Hobro IK uenige: Var i retten tirsdag
- Chuma har gjort det fantastisk for os. Hans målrate er rigtig god, og han er en god spiller. Han forstod, at han måtte være tålmodig, fordi Chris (Porter, red.) var foran ham, og holdet gjorde det godt. Den information videregav han til sin klub (FCM, red.), og når man har med en spiller at gøre, som giver udtryk for, at han stadig lærer, er det sød musik i ørerne på enhver træner, siger Crewe-boss David Artell til klubbens hjemmeside.
Han fastslår, at det var lidt af et sats af Crewe at leje Chuma Anene i sommer. Den 26-årige angriber har spillet en årrække i norsk fodbold, og han har også været i Rusland og Kasakhstan. Han har aldrig opnået debut for FC Midtjylland.
Læs også:Bryan Oviedo genforenet med Sigurdsson: Dejligt at se ham igen
- Jeg er meget taknemmelig for, at bestyrelsen bakkede op om at hente ham til klubben. Det var en stor tillidserklæring, fordi vi investerede i en spiller, der ikke havde erfaring med vores type fodbold. Chuma har spillet i nogle gode ligaer i Europa, men England er hård, lyder det fra David Artell.
Chuma Anenes lejeaftale med Crewe Alexandra gælder for resten af indeværende sæson, mens hans kontrakt med FC Midtjylland strækker sig frem til sommeren 2022.
Han har et mindre succesfuldt ophold i FC Fredericia på CV'et.
Læs også:Transferplanen: FC København venter på det rigtige bud
Læs også:FC Midtjylland bekræfter: Mayron George skifter klub
Læs også:SønderjyskE om testspiller: Ville normalt ikke være i nærheden af ham