Video : Tipsbladet
Superliga

Én spiller indleder Superligaen i karantæne

En enkelt Superliga-spiller slæber en karantæne med sig fra sidste sæson.

Superligaen er tilbage - i hvert fald for de fleste.

For når første runde løber af stablen, er der en enkelt spiller, som må væbne sig med tålmodighed og se til fra tribunen.

Det drejer sig om Vejles Marius Elvius, der fik direkte rødt kort i sæsonens sidste kamp mod Randers FC i fjor, og det betyder, at han slæber karantænen med ind i den forestående sæson.

Derfor er offensivspilleren ikke til rådighed, når Vejle Boldklub indleder sæsonen mod selvsamme Randers FC søndag eftermiddag.

Superligaen-runden begynder allerede fredag med to kampe.