Flere Arsenal-fans var tydeligvis ikke tilfredse med Granit Xhakas præstation i gårsdagens opgør mod Aston Villa, som the Gunners akkurat vandt med 3-2.
Da midtbanespilleren blev udskiftet med tyve minutter tilbage af opgøret kvitterede de således med en ironisk jubel, og det er langt fra første gang, at fansene retter kritik mod schweizeren.
Xhaka møder dog opbakning fra manager Unai Emery:
- I min optik har vi brug for, at fansene støtter spillerne. Jeg skiftede ham ud, da han spillede 90 minutter i torsdags, så jeg foretrak en frisk spiller. Men han er en meget vigtig spiller for mig, udtaler Emery ifølge Sky Sports.
- Vi ved, at vi sommetider kan få kritik, men vi er nødt til at være modne og fortsætte med at knokle. Jeg vil blive ved med at støtte ham. Han er en god spiller.