Elsker at se Neymar: Det er en form for visitkort

Fodboldeksperten Francis Dickoh har ikke nogle fodboldhold, han holder med. Til gengæld er der flere enkeltpersoner, som han godt kan lide at følge, og derfor er interessen for amerikanske sportsgrene også enorm.



Danske fodboldseere af Superligaen og Premier League får til sommer fornøjelsen af at støde på Francis Dickoh i TV'et hos Viaplay.

Her vil de møde en på nogle måder lidt atypisk ekspert, som brænder for meget mere end fodboldspillet. Francis Dickoh har nemlig også en stor passion for mode, hvor han er stor tilhænger af, at man udtrykker sig selv. Derfor er han modsat mange andre også rigtig glad for at se Neymar spille – til et vist punkt. 

– Jeg synes, det er en form for visitkort, og det er ikke noget specifikt, og det behøver ikke at være dyrt, men det der med at udtrykke sig selv, det synes jeg, vi skal gøre noget mere i.

– Jeg har heldigvis en form for abstrakt tankegang, når vi laver de direkte paralleller til fodboldspillet. Jeg synes, at en som Neymar er fantastisk at se, når han ikke simulerer, men gør alle de ting, som vi kan lide ved selve fodboldspillet. Hans fodboldspil er så interessant.

– Lionel Messi – det der med at fortolke ting på sin helt egen måde. Det synes jeg, man kan tage med uden for banen. Der er jo et beklædningsgenstand. Det synes jeg er sjovt, fordi det nogle gange kan fortælle noget om ens personlighed, fortæller Francis Dickoh til Tipsbladet.

Tipsbladet har fanget den populære fodboldekspert til en snak, som ikke kun handler om fodbold. Mode er et samtaleemne, andre sportsgrene er et andet. Og til det sidste brænder der en stor gnist i Dickohs enorme sportshjerte. For godt nok lever og ånder han for fodbold, men hans interesse er også stor, når det handler om amerikanske sportsgrene.

– Jeg følger meget med i NBA og generelt amerikansk sport. Men det er ikke så meget, fordi det er amerikansk sport, det er faktisk personligheder, siger han og uddyber, hvorfor det her med personligheder også afspejler den måde, han følger fodbold på: 

– Hvis jeg taler fodbold, så har jeg ikke et hold, jeg følger. Jeg har nogle individer, som jeg godt kan lide at følge. Det er også derfor, at min interesse for amerikansk sport er stigende, for der er en masse personligheder, som både udtrykker sig selv på banen, men også i virkeligheden udenfor banen. 

– Om det er modemæssigt, eller om det er sociale rettigheder, eller hvad det nu er, de går op i, som jeg synes er interessant. Det er derfor, at jeg har en bred vifte. 

Af konkrete personligheder nævner Dickoh NFL-spilleren Patrick Mahomes, som netop har vundet Super Bowl, den nu pensionerede NFL-stjerne Tom Brady og så naturligvis basketball-ikonet LeBron James, der står Dickoh nær på grund af den store passion for basketball.

Fælles er, at disse atleter præsterer på den største scene og er indbegrebet af storhed og ting, som rækker ud over den enkelte sportsgren. En portugiser, som er i modvind på grund af et vist skifte til Qatar for nylig, bringer Dickoh også på banen.

– Cristiano Ronaldo er selvfølgelig ikke amerikaner, men nogle af de der personer, som overstiger de barrierer, der har været og ikke bare på grund af det spil, de er dygtige til. 

– Hvis vi tager LeBron James. Jeg mener, at han er en af meget få, som er blevet milliardær i dollars, mens han var aktiv. (Michael) Jordan er det jo også, men blev det efter at han stoppede, med sit skomærke og det der. LeBron er det nu.

– Så der er rigtig mange ting. Han er også forkæmper for de her sociale rettigheder for sorte, siger Dickoh, som pointerer, at sport er et universelt sprog, og at det er forskelligt, hvordan det taler til folk, hvorfor han for eksempel bedre kan lide at se Rafael Nadal spille tennis fremfor Roger Federer.

Forstår at nogle har svært ved det
Indbegrebet af storhed kom særligt til udtryk tidligere i februar, da LeBron James slog Kareem Abdul-Jabbars fire årtiers gamle pointrekord i NBA. Da øjeblikket indtraf under kampen, blev alt stort set sat på pause, så James kunne blive hyldet – også selv om Oklahoma City Thunder havde bolden og var foran i kampen.

– James' Los Angeles Lakers tabte kampen, men det betød ikke det store, for efterfølgende var al fokus på James og den rekord, som han havde slået. 

Det fik fodboldfans til tasterne. For ville man se det samme, hvis sådan en rekord blev slået i en fodboldkamp, og folk stoppede med at spille? Måske ikke, men man skal skelne mellem tingene, mener Francis Dickoh.

Det, man skal forstå, er, at de har en eller anden form for, og det siger jeg med alt respekt for alle amerikanere, storhedsvanvid, og de mener at alt det, de gør, er det bedste i verden.

– Der hvor jeg synes, amerikanerne er bedre end mange andre, er, at de er gode til at balancere generelt. Lad os sige balancere det at være i underholdningsindustrien, og så selvfølgelig en professionel sportsgren, som kræver det ypperste af alle, der er involveret.

– Så det der med, at de stopper kampen, det kan jeg godt forstå, at nogen måske har det lidt svært ved, men det er jo en del af den underholdning, at man hylder sine helte. LeBron James er i sandhed en helt. 

– Det er at hylde hans storhed, og det kan jeg godt leve med. Min sammenligning er lidt, selvom den er skæv, at hvis vi finder en knægt, der bor i et socialt belastet område, lad os bare sige Vollsmose som 15-16 årig, og siger, at ham her, han kommer til at vinde Ballon d'Or 3-4 gange, han kommer til at blive mangemilliardær.

– Han kommer til at gøre alle de her ting, allerede inden han har sparket til sin første fodbold i professionel regi. Det er den historie, der er omkring LeBron James. 

– Jeg tror faktisk, medmindre man følger med, at folk kommer til at se det på samme måde, som vi så The Last Dance (dokumentar på Netflix, red.) med Michael Jordan. Når den dokumentar kommer, så taber folk kæben, fortæller Francis Dickoh til Tipsbladet.

Lad aldrig nogen sige, at det ikke kan lade sig gøre
Den tidligere forsvarsspiller i flere danske klubber har en lang fodboldkarriere bag sig, og han har oplevet lidt af hvert. At spille i den danske andedam, at ryge til udlandet og spille med flere verdensstjerner på Ghanas landshold.

Selv ville han – ikke overraskende – spille basketball, hvis ikke han havde spillet fodbold. Med den lange karriere i baghånden er han også hurtig til at give et råd til professionelle fodboldspillere.

– Det lyder lidt som noget B.S Christiansen kunne have sagt. Men det er, at du aldrig skal lade nogen sige, at det ikke kan lade sig gøre, siger han og betoner, at det både handler om sportskvaliteter, men også i livet generelt. Omend man også skal være realistisk, for hvis man har lyst til at flyve, så kommer det nok ikke til at ske.

Det går meget godt i spænd med den sportspassion om at dyrke de personligheder, de her store individualister, som bryder barrieren for, hvad man kan. 

Derfor kan TV-seere godt glæde sig til at opleve en ekspert med knivskarpe holdninger til spillet på banen, men som også skiller sig lidt ud med sin store interesse og dyrkelsen af storheden. Derfor er han også enormt tilfreds med både at få lov til at dække den danske liga samt den storslåede Premier League, hvor så mange verdensstjerner spiller.

Fotos: Lars Rønbøg/Getty Images





Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken



TIPSBLADET SPECIAL

Her er fem bud på en ny AaB-træner


Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’



Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

I dialog med Brøndby

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

En umulig mission at holde på ham

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske! 

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Birk overrasker med flere ændringer



Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti