Video : Tipsbladet
Superliga

Elendig start: FCN-anfører laver klodset selvmål

FC Nordsjælland har smidt deres føring mod Hvidovre IF blot tre minutter inde i anden halvleg.

Efter en fin første halvleg har FC Nordsjælland fået en helt elendig start på anden halvleg af fredagens udekamp mod Hvidovre IF. 

Blot tre minutter efter pausen satte Lirim Qamili fart på ude i højre side, hvor Hvidovre-fløjen afdriblede Adama Nagalo og derefter fik afsluttet. 

Qamilis afslutning blev rettet en smule af, inden FC Nordsjælland-anfører Kian Hansen inde på stregen forsøgte at tæmme bolden, hvilket dog mislykkedes for den rutinerede forsvarsspiller. 

Det endte i stedet med et selvmål for Kian Hansen, og dermed er Hvidovre på 1-1. 

Få minutter efter Kian Hansens selvmål havde hjemmeholdet så igen bolden over stregen, men Lirim Qamilis mål blev annulleret for offside. 

Se Kian Hansens selvmål i afspilleren over artiklen.