Vildt agent-slagsmål: Sæt en grænse for betalinger

Der venter nogle afgørende måneder i Ibrahim Osmans karriere.

Den purunge forward fra FC Nordsjælland skifter til sommer til Brighton, et skifte der faldt på plads efter et dramatisk beløb, hvor den 19-årige Superliga-profil tilsyneladende droppede en skriftlig samarbejdsaftale med agenten Darryl Powell til fordel for den belgiske agent Mitch Bakkovens.

I et nyligt interview med Tipsbladet bekræftede Ibrahim Osman selv Mitch Bakkovens som sin agent.

Og fredag kunne Tipsbladet så afsløre, at det mulige aftalebrud nu kommer under behandling i DBU's disciplinærinstans, samt flere detaljer i det barske slagsmål om Osman og retten til at indgå aftaler på vegne af den unge ghaneser.

Sagen kan ende med en bøde, karantæne og et potentielt kæmpestort millionkrav i erstatning af Osman.

Formanden for Transparency International i Danmark, Jesper Olsen, har ikke indsigt i, hvem der har ret eller uret i sagen.

Men forvandlingen af unge fodboldspillere til varer, der handles, og som mange uden for spillet lever af, er bekymrende, mener Jesper Olsen.

– Der er helt sikkert mange gode og ordentlige agenter, der gør et godt stykke arbejde, og som tager opgaven med at repræsentere især unge spillere meget seriøst og på en fin måde håndterer, at de nu kommer ind i et svært game uden for banen.

– Problemet i moderne fodbold er, at der er rigtig mange, der skal tjene penge på og leve af unge fodboldtalenter. Både deres familie og hele følgeindustrien. Derfor er der måske først og fremmest brug for større gennemsigtighed og måske også nogle grænser for, hvor mange penge en agent kan tjene fra en enkelt spiller, siger Jesper Olsen til Tipsbladet.

– Jeg har hørt mange unge fodboldtalenter omtalt som en 'lottokupon'. Det siger vel det hele. Der er mange, der skal leve af unge menneskers talent. Det er kernen, for så handler det mere om et erhverv med følgeindustrier end om sport. Dette er bare et af flere elementer, der bør diskuteres fordomsfrit, hvis fodbolden skal blive ved med at være sport og ikke kun forretning, siger Jesper Olsen.

Behov for at se på reglerne
FIFA og de nationale fodboldforbund forsøgte i 2023 at indføre nye regler på agentmarkedet, der blandt andet skulle sætte grænser på agentbetalinger.

De regler satte først flere store europæiske fodboldlande, siden Danmark ved juletid og kort før nytår FIFA i bero, efter nogle af verdens største og mest indflydelsesrige agenter og agentfirmaer havde anlagt retssager og truet med endnu flere.

Hvem er reglerne om agenter til for? Klubberne, forbundene eller spillerne? Eller sportens integritet?

Jesper Olsen

Formand for Transparency International i Danmark

Hvad der sker med de regler er uvist.

Men det slagsmål om reglerne, sager som Ibrahim Osmans og milliardindustrien, som handel med helt unge fodboldspillere er, rejser for Jesper Olsen tvivl om, hvorvidt hele systemet er skruet hensigtsmæssigt sammen, og fodboldens politiske organer i FIFA og UEFA er stærke nok til at lovgive om og regulere transfermarkedet og beskytte unge spillere.

– Hvem er reglerne om agenter til for? Klubberne, forbundene eller spillerne? Eller sportens integritet?

– Hvis man tager den højt besungne europæiske sportsmodel alvorligt, bør man vurdere om den er stærkt nok skruet sammen til at beskytte spillerne. Jeg er ikke sikker på, at de mange penge, ej heller i agentleddet, er sundt for fodbolden i det lange løb. Det sagt, skal der være respekt om reglerne er man jo også nødsaget til at håndhæve dem klart og tydeligt.

Usikre regler
Jesper Olsen er i tvivl om, hvorvidt reglerne, også dem i den kun delvist indførte FIFA-opdatering fra 2023, er gode nok til at passe på spillerne, og på at de ikke bliver fanget mellem aktører, især klubber og agenter, der ofte er stærkere end den enkelte spiller.

– Spørgsmålet er bare, hvem der skal bære konsekvensen. Spilleren eller den nye agent, der påtog sig en opgave vel vidende, at der var problemer? Er reglerne om, hvordan man kan blive løst fra en agentaftale, gode nok? Skal der simpelthen sættes en øvre grænse for hvor meget man kan tjene, og at agentens fortjeneste ikke er afhængig af kontraktsummerne, siger Jesper Olsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Om Brighton og FC Nordsjælland har ageret hensigtsmæssigt i sagen om Ibrahim Osman ved Jesper Olsen ikke.

Men for Olsen at se, er transfermarkedet lige nu skruet sammen på en måde, der kan få klubber og agenter til at prioritere deres gensidige samarbejde, i nogle tilfælde på bekostning af varetagelsen af spilleres interesser.

– Fra klubbernes side, så har de jo ikke nogen interesse i andet end at handle med andre end den, der repræsenterer enten den spiller, de har, eller gerne vil i kontrakt med.

– Der, hvor det er interessant, er, hvis der er nogle mønstre. For man skal ikke tage fejl af, at det jo er en del af forretningsmodellen i eksempelvis dansk fodbold at købe og udvikle unge spillere og sælge dem med fortjeneste. Så derfor har man en interesse i et godt forhold til agenterne. Dem skal de jo samarbejde med i mange år frem om nye spillere. De, der sendes afsted i en meget ung alder med relativt få førsteholdskampe, er jo sjældent klublegender, siger Jesper Olsen.

Brighton hentede i 2022 Simon Adingra i FC Nordsjælland og lejede ham straks til Union Saint-Gilloise, hvor Adingra havde stor succes.

Han flyttede tilbage til Brighton i denne sæson, hvor han har spillet fast og tiltrækker sig opmærksomhed fra større klubber.

Læs Tipsbladets dækning af Osman-sagen i listen af artikler herunder.