Ekspert ikke i tvivl: Her er vinderen af Superligaens transfervindue
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Ekspert ikke i tvivl: Her er vinderen af Superligaens transfervindue

Mikkel Bischoff mener, at FC København er kommet bedst ud af januars transfervindue af klubberne i Superligaen.

Transfervinduet er smækket i for denne gang, og det er tid til at slynge de første mavefornemmelser ud.

Mikkel Bischoff, der er ekspert på Discovery Networks, mener, at FC København har klaret sig bedst i løbet af årets første måned.

Læs også:Lukas Lerager får ikke FC København-debut onsdag

FC København har fået tyndet ud i truppen og samtidig forstærket sig med markante navne som Mustapha Bundu og Lukas Lerager, og det imponerer Bischoff.

- Jeg synes, de har den på papiret stærkeste trup, så der kommer også lidt pres på. De skal hente flere point end alle andre klubber i Superligaen i det her forår, og om det så er nok til at vinde mesterskabet, ved jeg ikke, men med den trup, de har, skal de hente flere point end alle andre, siger han til Eurosport.

Læs også:Talenterne spiller mere i Superligaen under coronakrisen

Du kan høre mere i videoen i toppen af artiklen, hvor Lars Jacobsen og FC Københavns sportslige leder William Kvist også kommenterer på løvernes ageren i transfervinduet.

FC København var langt fra ene om at spille med musklerne i transfervinduet. Mesterskabsfavoritterne fra FC Midtjylland hentede blandt andre landsholdskeeper Jonas Lössl, mens AGF fik fingrene i den tidligere Superliga-profil Bubacarr Sanneh. Også navne som Martin Samuelsen, Victor Jensen og Bårde Finne er nye i den bedste række. 

Læs også:Topscorer, mester og skuffelse: Så ringe var vi til at forudsige Superligaen

Læs også:Ny træner er optimistisk: Vi kommer til at volde samtlige hold problemer

Læs også:Superligaens tag-selv-bord: Mange spændende spillere er gratis

Læs også:Analyse: Derfor var der så få handler i transfervinduet