Video : Tipsbladet
Superliga

Ekspert: FCM bør hente disse 6 Superliga-stjerner

FC Midtjylland kan tage fat i støvsugeren og hente profiler fra andre Superliga-klubber til sommer.

FC Midtjylland nærmer sig et sommer-transfervindue, hvor der godt kan blive gang i den. Og hvis det står til fodboldekspert Peter Sørensen, så er der muligheder for at forstærke sig med spillere fra Superligaen.

Det fortæller han om på TV3 Sport, hvor han havde fået til opgave at finde spillere fra netop den bedste danske række, der kunne komme til Superligan. Her er der blevet fundet seks spillere.

Indkøbslisten er som følger:

Jeppe Tverskov, OB
Rasmus Thelander, AaB
Lasse Berg Johnsen, Randers FC
Mads Frøkjær, OB
Elias Achouri, Viborg FF
Sebastian Jørgensen, Silkeborg

Dertil har han også en joker i posen i form af Sory Kaba, som klubben allerede råder over, men har udlejet til Championship-klubben Cardiff.

TV-eksperten peger i den forbindelse på, at han også har udvalgt de forskellige Superliga-profiler efter at svække modstanderne.

- Som jeg har hørt det tidligere, så er jeres (FCM's red.) ambition været at distancere jer fra alle holdene med undtagelse af FC København, som I gerne vil nærme jer, siger han og fortsætter:

- .Derfor tænker jeg, at de her spillere, som er stjerner rundt omkring i de konkurrende klubber - men som ikke har nær det samme budget som FC Midtjylland - de må være både indenfor rækkevidde og attraktive i forhold til at distancere sig fra resten.

Derudover har han bevidst gået udenom spillere fra Brøndby, AGF og FC København.

FC Midtjylland kan også have en spiller på vej væk. Læs mere om det her.