Ekspert: De har ikke ramt linjen lige i røven

Der er vel ikke noget i fodboldverdenen, der skaber mere diskussion og mundhuggeri på stadion og hjemme i tv-stuerne end et straffespark. 

Var det ikke en anelse tyndt? Smider han sig ikke? Er armen ikke inde til kroppen?

Grænsen kan være papirstynd, og der er nærmest altid nogen, der føler sig snydt, når dommeren peger på pletten – eller lader fløjten blive i lommen. 

Og særligt i denne sæson af Superligaen synes der at have været mange omdiskuterede kendelser i feltet.

Tipsbladet har talt med dommerekspert hos SpilXperten og tidligere elitedommer Benjamin Leander for at blive klogere på denne sæsons mest kontroversielle situationer, og hvad de har til fælles. 

Viktor Claesson/Gift Links, FCK-AGF, 2.runde

Allerede fra anden spillerunde rasede straffesparksdebatten, efter Viktor Claesson fik tildelt et straffespark i Parken mod AGF. FCK-anføreren tog et træk inde i feltet og gik i græsset efter en kontakt fra Gift Links. 

Den unge dommer Lasse Graagaard pegede på pletten, og den blev ikke kaldt tilbage i VAR-vognen.

Og det var et lige lovligt tyndt kald, mener Benjamin Leander. 

– Der sidder jo en dommer i VAR, der kan vurdere, at der er en lille kontakt med knæet. Jojo, men i forhold til linjen for et straffespark. Der er det jo ikke nok. Men det er jo der, hvor VAR mangler den sunde fornuft. Der er ikke noget, der hedder 80-20 eller 90-10. Det skal være 100% forkert, hvis VAR skal gribe ind. Så VAR gør jo ikke noget forkert i denne situation, for der er jo en lille kontakt. 

– Der er tre instanser i situationen. Der er Graagaards oprindelige kald om at dømme straffespark. Det er, hvad det er. Så ser man den i langsom, hvor det jo er mere ‘Svanens Død’, end noget andet. Og VAR har givetvis de samme overvejelser. Så vil den komme op til analyse bagefter, og der vil blive sagt, at det er klart under, hvad vi forventer af et straffespark. Og her betaler kampen så prisen. Det er et svagt kald. Ikke dødsens forkert.

Benjamin Leander fortæller, at situationen er nærmest identisk til én i kampen mellem Brøndby og Randers i sjette runde, hvor Daniel Wass faldt efter et benspænd fra Daniel Høegh og i seneste runde, hvor Aral Simsir gik i græsset, efter han faldt over Jordi Vanlerberghes ben. Fælles for dem er, at de, i modsætning til Claessons fald, ikke blev takseret til et straffespark.

Og det er godt, hvis du spørger dommereksperten. 

– Wass mod Høegh, Claesson mod Links og Simsir mod Vanlerberghe er alle sammen identiske situationer. Det handler om, hvis ben der er der først. Du må gerne stikke benet ud som forsvarsspiller. Hvis nogen løber ind i det, så er det deres problem. Det er virkelig godt, at vi ikke får dømt de straffespark længere. Derfor står Claesson mod Links også tilbage som et åndssvagt straffespark, fortæller Benjamin Leander. 

Peter Ankersen/Tobias Storm, FCN-Lyngby, 4.runde

Også i fjerde runde var der store spørgsmålstegn blandt Superliga-fans, da Lasse Graagard afviste et straffespark til Peter Ankersen, efter han meget tydeligt blev holdt i trøjen af Lyngbys Tobias Storm. 

Og det var en eklatant fejl, mener Benjamin Leander. 

– Det har intet at gøre med fodbold. Dommeren afviser oprindeligt straffet, og der vil så sidde nogen i VAR og skal finde et fældende bevis. Og der vurderer de, at der skal mere til. Men hvad hvis vi bare dømte de straffespark efter loven?

– Der er vi jo over i noget andet end med Claesson og Links, der bare var et svagt kald. Her er vi ovre i noget mærkeligt smagsdommeri, hvor nogle mener, at der skal mere til. Nej, der skal ikke mere til. Det er jo ikke en positionskamp. Det er bare Tobias Storm, der holder Peter Ankersen tankeløst. Der er så en VAR-dommer i form af Morten Krogh, der vurderer, at det ikke er nok.

– Præmissen for debatten er også, at UEFA og den internationale dommerkomité gerne vil have flere straffespark i feltet ved holdeforseelser og lignende. Der har man bare lagt en hårdere linje. Man gider ikke at have brydekamp. Det er jo også derfor, at Jonas Hansen fløjter straffesparket mod Hetemi (FCK-Vejle, 10.runde, red.), fortæller Benjamin Leander. 

Jacob Rasmussen/Denil Castillo, Brøndby-FCM, 11.runde

I seneste Superliga-runde var der også smæk for skillingen på straffesparksfronten. 

Der var som tidligere beskrevet stærke appeler for et straffe til Aral Simsir, men det var ikke den eneste gang, at dommer Jacob Karlsen skulle forholde sig til et muligt forsøgt fra 11-meter-pletten.

I minut 21 var Jacob Rasmussen i en hovedstødsduel med Midtjyllands Denil Castillo, hvor den unge midtbanespiller fik en albue i hovedet. 

Jacob Karlsen var efterfølgende ude og afvise appellerne for et straffe, da han mente, at Castillo i lige så høj grad var skyldig i kontakten.

Den køber Benjamin Leander dog ikke. 

– Der er et soleklart straffespark. Hvorfor er det, at Jakob Sundberg sidder i VAR-vognen og ikke intervenerer? Det må være fordi, han vurderer, at der skal mere til, eller der ikke er noget fældende bevis. Men billederne er da helt tydelige, efter min mening, siger han. 

Subjektive fortolkninger er svære at komme til livs
Alt i alt kommer de mange kontroversielle kendelser ned til, at dommerarbejdet, også selvom VAR er blevet indført, stadig indeholder mange personlige vurderinger og subjektive skøn, mener Benjamin Leander.

– Alle de her straffespark efterlader rigtig mange subjektive vurderinger. Hvornår er noget nok? Uanset hvor meget VAR vi har, så vil vi aldrig komme frem til en fælles overbevisning og en klar linje.

– I NFL, basket og hockey er der nogle klare regler for, hvad der giver en ‘fejl’. I fodbold er der bare så mange fortolkninger. Det er svært at komme til livs. Hands-straffe kan man jo nogenlunde ensrette, men hvornår er noget benspænd? Simsir i går, Claesson i Parken mod Gift Links og Daniel Wass mod Randers. For mig er der ikke straffe i noget af det.

– Jeg synes, der har været unormalt mange kendelser denne sæson, hvor det har været en svær sag. Noget af det, man arbejder mest på i dommergruppen, er at ramme en linje. Jeg synes ikke, at linjen har været ramt lige i røven. Det er jeg helt sikker på, at de arbejder med. Og der har også været mange gråzoner. Men ultimativt sidder jeg tilbage med følelsen af, at linjen ikke har været ramt.

Og pilen peger på manden i VAR-vognen, mener den tidligere elitedommer.

– Dommeren på banen vil altid have en svær situation. I forhold til dødbolde og positionskamp generelt, er det bare svært at spotte de her ting. Det er derfor, at VAR er så afgørende. Det er ekstra øjne i feltet. Det er ikke kampdommeren, der svigter. Det er VAR og manden i vognen, hvor det bare ikke er godt nok. 

Og selvom VAR giver et ekstra sæt øjne til at asisstere kampdommeren, skal man nemlig stadig huske, at der også bliver taget mange subjektive vurderinger. 

– VAR har jo den begrænsning, at de ikke kan gribe ind, medmindre der er noget, der er fuldkommen forkert. Det skal være tyveri ved højlys dag. VAR er ikke nogen sutteklud eller smagsdommer. Det er en overdommer, der griber ind, hvis der er noget, der er helt forkert. VAR kommer aldrig til at blive en robot, der giver os svarene. Der sidder et menneske i kød og blod og vurderer, hvornår der skal interveneres, afslutter Benjamin Leander. 

17 gange er der blevet tildelt et straffespark i denne Superliga-sæson. 

Flest er faldet til FC København, der har fået fire.