Eksklusivt interview: Der er sgu andet i livet

Tipsbladet har fredag mødt Andreas Cornelius til en snak om skader, frustrationer og de vigtige ting i livet.



Han var slet ikke med på træningsbanen i FC København fredag eftermiddag, og så fik de fremmødte FCK-fans på anlægget på Frederiksberg med det samme bange anelser. 

Er Andreas Cornelius nu blevet skadet igen?

Denne sæson har været et sandt skadeshelvede for stjerneangriberen, der fyldte 30 år torsdag, men nu ses der fremad mod bedre tider. Og så glimrede Cornelius igen ved sit fravær på træningsbanen….

Men FCK-tilhængerne kan tage det roligt. Andreas Cornelius er ikke blevet skadet igen. Han tog bare en aftalt pause for at blive doseret helt rigtigt, og da han er færdig i styrkelokalet og på massagebriksen, møder han Tipsbladet til en snak om trælse seks måneder i FC København.

Det er første gang, Andreas Cornelius har indvilliget i at stille op til et interview, siden han blev skadet under opvarmningen til en testkamp mod AIK forud for sæsonstarten.

– Jeg har det fint. Jeg trænede lidt op til kampen mod AC Horsens og fik også lidt spilletid, og så har jeg trænet hele ugen. I dag havde jeg planlagt en dag indenfor, som passer fint i forhold til, at jeg ikke har trænet så meget de sidste mange uger. Man går ikke fra nul til 100 på én gang, siger Andreas Cornelius. 

Han lægger ikke skjul på, at de seneste uger ikke har været, som han havde håbet, men hvis man tror, at FCK-angriberen har været langt nede over sin skadessituation, tager man helt fejl.

– Det er selvfølgelig frustrerende, og lige når det sker, ærgrer man sig. Jeg havde da håbet, jeg kunne gå ind og være skadesfri og spille 90 minutter hver gang, som var det, der var meningen, men jeg har prøvet det en del gange før, og så frustrerer det mig altså heller ikke mere, end at jeg bare gør de ting, jeg skal, og venter på at blive klar igen.

– Sådan noget påvirker mig ikke særlig meget, hvis jeg skal svare helt ærligt. Der er sgu også andre ting i livet. Jeg gør mit arbejde og er professionel, og når jeg så går hjem, har jeg andre ting i livet, som gør mig glad. 

– Der er jo heldigvis ikke tale om komplicerede skader. Det er jo bare små muskelskader, så jeg har ikke gået rundt og frygtet, hvilken forfatning jeg ville komme tilbage i. Det er ikke ligesom en korsbåndsskade, lyder det fra Andreas Cornelius.

Det kan godt være, at Andreas Cornelius selv har taget situationen i stiv arm, men det er der helt sikkert mange FCK-fans, der ikke har. For et par uger siden udtalte Jacob Neestrup også, at han har fuld forståelse for alle de frustrationer, der har klæbet sig til Cornelius siden hjemkomsten til Danmark. 

– Jeg har aldrig selv bemærket noget. De fleste, jeg møder, ønsker mig bare god bedring. Men altså… Jo, det virker som om, at folk synes, det er ærgerligt, men jeg mærker ikke frustrationer, siger Andreas Cornelius. 

Da Andreas Cornelius står og skutter sig i blæsevejret på FCK's træningsanlæg og taler med Tipsbladet, er han skadesfri. Ikke 100 procent i vigør, men han er ikke skadet. Sådan skal det gerne fortsætte, og han kan ikke svare på, hvorfor den ene muskelskade har afløst den anden.

– Der er alle mulige forskellige faktorer, der spiller ind, og det er decideret dumt, hvis man bare nævner én ting. Det er en bred vifte af faktorer, og så handler det om at prøve at gøre det rigtige, siger han.

– Er der noget, du skal gøre anderledes?

– Nej, det er der sådan set ikke. Det gælder om den rigtige dosering, om at lave de rigtige øvelser og få den rette behandling. Og så gælder det om at komme ind i en god rytme, for er man det, hjælper det helt automatisk. 

FC København har manglet Andreas Cornelius det meste af foråret, men har de også savnet ham? Resultaterne vidner i hvert fald ikke om et dansk mesterhold, der ikke kan hænge sammen uden fyrtårnet i front, og sejrsrækken glæder Cornelius lige så meget, som hvis han selv havde været med til at bidrage.

– Det er fedt at se, at det går så godt. Det er jo det, man håber på, når man sidder ude – at holdet kan klare sig alligevel. Nu er jeg tilbage og kan være med til at spille om mesterskabet. Det er meget sjovere, end hvis vi havde været helt ude af kampen, slutter Andreas Cornelius.

Søndag får FC København besøg af Viborg FF i et udsolgt Parken, og Andreas Cornelius fastslår, at han er klar – dog ikke til 90 minutter på banen. 





‘Det er forfærdeligt!’



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool



FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Brøndby IF – Randers FC



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’



Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark