Video : Tipsbladet
Superliga

Efter prøvetræning: Tidligere Esbjerg-profil får ikke kontrakt i OB

Eddi Gomes kommer ikke til OB i denne omgang, skriver Sport Fyn.

OB har hidtil været Superligaens mest aktive hold i vinterens transfervindue, men de er øjensynligt ikke færdige med at undersøge sine muligheder transfermarkedet. I de forgange dage har de i hvert fald kigget nærmere på forsvarsspilleren Eddi Gomes.

Men Eddi Gomes bliver ikke ny mand i OB-trøjen. I sine dage i OB har forsvarsspilleren, der har en fortid i HB Køge og Esbjerg fB, ikke imponeret nok til at få en kontrakt.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Det erfarer Sport Fyn.

Allerede tirsdag aften kunne fynboernes sportschef Michael Hemmingsen fortælle bold.dk, at Eddi Gomes ikke længere skulle træne med.

Læs også:Transferplanen: FC Midtjylland jagter ny højre back

Eddi Gomes, 31 år, forlod Superligaen og Esbjerg fB til fordel for kinesiske HN Jianye i januar 2015. Gomes forlod den kinesiske klub i foråret 2019 efter at have været udlejet til islandske FH i 2018.

Den 31-årige forsvarsspillers seneste kamp var i september 2018, hvor han pådrog sig en knæskade. 

Læs også:Avis: OB kan tjene næsten to millioner på Eriksen-salg

Læs også:Jakob Poulsen afviser løse exit-rygter: Det går godt personligt

Læs også:Tidligere Esbjerg-profil træner med i OB