Effektive FCK straffede Helsingør
Foto: Jan Christensen/GettyImages
Superliga

Effektive FCK straffede Helsingør

Der var klasseforskel mellem FC København og Helsingør. Gæsterne vandt med 4-0.

FC København satte sig hurtigt på opgøret, og efter kun syv minutter kom gæsterne også i front mod oprykkerne.

Jan Gregus lagde en milimeterpræcis høj aflevering ind bag Helsingør-forsvaret, hvor Pieros Sotiriou tog bolden flot ned med brystet og knastørt lagde den ind bag Mikkel Bruhn i Helsingør-målet. 1-0 til gæsterne. 

Mareridtstarten fortsatte for hjemmeholdet. Kun ti minutter siden misbrugte Helsingør muligheden for at spille bolden lidt rundt, da Mikkel Basse uopmærksomt forsøgte at lægge bolden tilbage til sin målmand på midten af sin egen banehalvdel. 

Midtbanespilleren overså dog Pavlovic, der lå på mellemhånd og nemt kunne vende rundt, afdrible Mikkel Bruhn og gøre det til 2-0. 

Gaveboden fortsatte i Helsingør. Et kvarters tid efter 2-0-scoringen blev kampen lukket, da en høj bold fra FCK-forsvaret blev forlænget af en Helsingør-forsvarer ned i fødderne på Andrija Pavlovic, der endnu engang takkede for hjælpen og scorede til 3-0 alene med Mikkel Bruhn. 

Kort inden pausen måtte Nicolaj Thomsen i græsset med en skade. Ærgerligt for højrebacken, der måtte kapitulere i pausen. 

Helsingør kom bedre med efter halvlegen, hvor de holdte FCK fra de store chancer og selv kom mere på bolden.

Hjemmeholdet kunne være sig selv meget mere bekendt, men kampen blev ved med at bære præg af, at gæsterne straffe alle de fejl, som Helsingør måtte lave.

Med små ti minutter erobrede indskiftede Uros Matic nemlig bolden højt oppe på banen i venstre side i en situation, hvor Helsingør-forsvaret nok bare skulle have sparket bolden til indkast. Matic lagde bolden skråt tilbage til Pieros, der flot drejede bolden ind i det lange hjørne, og så stod der 4-0 til de danske mestre. 

Både Pieros, Matic og Martin Pusic havde gode muligheder for også at gøre det til 5-0 til sidst, men Helsingør slap med skrækken. De tabte i stedet fortjent 4-0 til knivskarpe FC København, der var en klasse eller to over oprykkerne søndag eftermiddag.