Dyr pokalsejr for SønderjyskE: Topscoreren er blevet skadet
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Dyr pokalsejr for SønderjyskE: Topscoreren er blevet skadet

Topscorer Haji Wright blev skadet i SønderjyskE's pokalsejr over Skive IK onsdag.

Haji Wright har været en af de største profiler i SønderjyskE i starten af sæsonen, men nu må de klare sig uden den amerikanske angriber i et par uger.

Det fortæller cheftræner Glen Riddersholm til Der Nordschleswiger.

Læs også:Lyngbys pokalmodstander ramt af corona: Mangler fem spillere

Den amerikanske topscorer blev skadet i SønderjyskE’s smalle pokalsejr over Skive IK onsdag eftermiddag, hvor han humpede fra banen i slutminutterne af kampen. Endnu er det uvist, hvor længe han skal sidde ude.

- Det er muskuløst, men det er for tidligt at sige, hvor længe han vil være ude. Det kan være to, fire eller seks uger, siger Glen Riddersholm over for Der Nordschleswiger.

Hvis amerikaneren blot er ude i to uger, misser han måske blot én kamp. SønderjyskE skal nemlig først spille igen om 11 dage - den 22. november - når de møder OB i Superligaen. Herefter skal de møde FC København på hjemmebane ugen efter.

Det vil være en streg i regningen for Glen Riddersholm og co., hvis de skal undvære Haji Wright i de to kampe.

Angriberen har således en stor aktie i SønderjyskE’s flotte sæsonstart i Superligaen, hvor de er nummer et efter otte spillerunde. Med seks mål på otte kampe er den 22-årige amerikaner nemlig topscorer i Superligaen.

Læs også:SønderjyskE uden seks skadede spillere til pokalkamp

Læs også:FC København spiller testkamp mod 1. divisionshold fredag