Transfer: Durmisi og Brøndby, høje angribere i FCM og en joker i AGF
Der er transferdeadline i Superligaen og lang række andre europæiske ligaer midnat mellem mandag og tirsdag, og dermed går slutspurten ind til at finde forstærkninger og tage beslutninger om milliontilbud på profilerne, der kan være med til at placere medaljer, Top 6-placeringer og nedrykning om syv-otte måneder.
Er FC Midtjylland ved at finde endnu en angriber, skal Ronnie Schwartz ud, og hvad med store tilbud på Erik Sviatchenko og Frank Onyeka?
Læs også:- Er han virkelig gratis? Sådan bliver transfer-deadline
Har Brøndby noget linet up, vil man lade sig friste, hvis der kommer et stort tilbud på en profil som Andreas Maxsø, og hvordan agerer Brøndby i det hele taget sammenlignet med i de seneste sæsoner?
Og hvad har AGF, Vejle og SønderjyskE gemt i ærmet efter et aktivt transfervindue, senest med Ogenyi Onazis skifte til Haderslev efter en ret nær fortid i Trabzonspor og i årene før Lazio?
Læs også:Transfer-leder: Skal FCM sælge nu eller vente til efter Champions League?
Og har FC Nordsjælland, der er notorisk god til at holde kommende transfers væk fra nysgerrige journalister, noget forberedt, eller skal de nye generationer spillere fra Farum og Accra igen klare ærterne?
Tipsbladet.dk's journalist Anders Dehn og Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen beretter om forventningerne til Superligaens sidste transferdøgn i videoen foroven.
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020
Læs også:Randers jagter to spillere: Har selvfølgelig noteret Ronnie Schwartz
Læs også:Søndagens rygtebørs: Chelsea-stjerne topper Arsenals ønskeliste