For snart tre år siden forlod Riza Durmisi de trygge rammer på Vestegnen for at prøve sig af i Real Betis. Men han har ikke opgivet at følge med, hvordan det går Brøndby.
På sine sociale medier har han løbende kunne fortælle, at han holder øje med sin tidligere klub, og landsholdsspilleren har stadig så stort et Brøndby-hjerte, at han håber at kunne vende tilbage til klubben engang ude i fremtiden.
- Det har jeg lovet fansene. Når jeg er færdig med mit udenlandseventyr, skal jeg nok vende tilbage, fortæller Riza Durmisi til TV3+.
En mulig tilbagevenden til Brøndby ligger formentlig mindst en håndfuld år ude i fremtiden, for i øjeblikket har den 25-årige forsvarsspiller kontrakt med Lazio frem til sommeren 2023, hvor han stadig kun vil være 29 år.
Han skiftede sidste sommer fra Real Betis til Lazio, hvor han på trods af et skadesplaget første år i Serie A-klubben alligevel har spillet 19 kampe i alt.