Video : Tipsbladet
Superliga

Drama: Sisto forlader Parken uden underskrift - FCM har overbudt FCK

Dramatisk udvikling i Pione Sisto-transferen. FC Midtjylland har meldt sig tilbage i kampen, og Sisto har forldt Parken uden en underskrift.

Et massivt drama udspiller sig i øjeblikket om Pione Sisto, skriver BT.

Ifølge avisen kan transferhistorien tage en nærmest sensationel drejning - Pione Sisto har aflyst sit lægetjek i FC København, og klokken 14.30 forlod han Parken uden at have sat sin signatur på en kontrakt.

Læs også:Avis: Sisto forlangte en højere løn af FCM, end han får i Celta Vigo

Forklaring; FC Midtjylland er tilbage i ræset.

De danske mestre har ifølge BT smidt en kontrakt på bordet foran Pione Sisto, som er mere lukrativ end den, FC København har tilbudt. Ståle Solbakken reagerede prompte på nyheden om FC Midtjyllands comeback i forhandlingerne og tilbød Sisto en forbedret aftale - angiveligt en kontrakt på fem år i stedet for fire. 

Læs også:Avis: Pione Sisto forlanger kassen af FC København

Lige nu går Sisto rundt og overvejer, om han skal tage til Herning eller blive i hovedstaden, hvor han aktuelt befinder sig.

Klokken 19.30 går FC Midtjylland på banen i Bulgarien for at møde PFC Ludogorets i Champions League-kvalifikationen. Mon ikke, at Claus Steinlein har telefonen i hånden under hele kampen.

Læs også:Se billedet: Pione Sisto-agent spottet foran Telia Parken

Læs også:Telia stopper som sponsor i næste uge: Parken skal have nyt navn

Læs også:Officielt: Tim Sparv klar for ny klub