Tobias Slotsager var godt på vej til at få sin første startplads i Superligaen, da han lørdag kom galt afsted ved OB's træning.
Noget uheldigt stod den 17-årige forsvarsspiller nemlig lige i skudlinjen, da Kenneth Zohore bragede til en Select-bold med venstrebenet. Kuglen ramte Slotsager i knolden, og han gik ud som et lys, skriver Fyens Stiftstidende.
- Det er i slutningen af træningen, og jeg falder bevidstløs om efter at have fået bolden i hovedet. Jeg har ikke set episoden helt rigtigt på video, men bolden kommer fra meget tæt hold. Jeg var væk og husker ikke selv situationen, for jeg var helt væk. Jeg kan godt huske, at jeg kom til bevidsthed igen. Det var voldsomt, beretter han selv, inden han også tilføjer, at han lå hjemme i sengen og drømte.
Efter det voldsomme uheld fik Tobias Slotsager lov at blive hjemme fra søndagens opgør mod Randers for en sikkerheds skyld.
- Der er nogle protokoller, man skal igennem, når man har været bevidstløs. Jeg er fortrøsningsfuld og håber, at jeg meget snart kan spille igen. Jeg er øm i næsen og i overlæben og rundt omkring i ansigtet, men jeg har ikke ondt i hovedet eller har hjernerystelse. Men den bold kom bare så hårdt, at jeg bare væltede rundt,
Tobias Slotsager debuterede for OB den 21. maj sidste år, da han var 16 år.