FC Nordsjælland-forsvarsspilleren Johan Djourou og Nicklas Bendtner har kendt hinanden længe, og der er godt med gode minder for førstnævnte, når han bliver spurgt til sit forhold til den tidligere danskek landsholdsspiller.
Det gør Djourou klart i et interview med Dplay, som man kan se øverst i artiklen.
- Det er sjovt med Nicklas, fordi det var ham, jeg brugte mest tid sammen med fra jeg var 16 til 20 år. Vi tog i biograften og lavede åndssvage ting sammen, siger han og fortsætter:
Læs også:Bendtner rådgav ny FC Nordsjælland-profil inden skiftet
- Jeg har altid godt kunne lide ham, fordi han altid er helt ligefrem, og for at være ærlig, så var han en meget god spiller. Han var meget talentfuld, stærk, hurtig og god på bolden, lyder det rosende fra Djourou, som ikke kan sige noget skidt om sin ven.
FC Nordsjælland-profilen peger dog på, at det selvfølgelig kunne være gået bedre for Bendtners karriere, men at fristelserne udenfor fodbolden blev for tillokkende for den danske angriber. Derfor understreger Djourou også, at hvis man vil være blandt de allerbedste, så skal man passe bedre på sig selv.
Selvom Nicklas Bendtner og Johan Djourou nu bor tættere på hinanden end i de seneste år, så er der ikke blevet plads til så meget tid til at se til ungdomskammeraten.
Læs også:Bendtner 2005: Det første interview med et anderledes talent
- Jeg talte med ham, inden jeg skiftede hertil, men jeg har ikke talt med ham siden, fordi han har travlt med sit tv-show, griner Djourou, som dog slår fast, at han regner med at besøge ham og spise en middag med ham, når tiden er bedre for angriberen, som senest har spillet for FC København.
Johan Djourou skiftede i det seneste transfervindue fra Neuchâtel Xamax til FC Nordsjælland.
Læs også:Bendtner afslører: Dette råd ville jeg gerne have haft
Læs også:Efter storsejr over FCM: FC Nordsjælland må undvære forsvars-profil mod Vejle
Læs også:Superligaens bedste: Brøndby-profil er ene mand i front