Video : Tipsbladet
Superliga

Divisionsforeningen kræver svar fra myndighederne: Det er helt grotesk

Superliga-klubberne måtte med kort varsel meddele tusindvis af fans, at de ikke kunne komme ind til kampene i den seneste weekend.

Det kom som et lyn fra en klar himmel, da regeringen meldte ud, at Superligaen igen blot ville blive med max 500 personer på stadion for Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen. 

Derfor vil han meget hurtigt have gang i en dialog med myndighederne, fortæller han til Ekstra Bladet

Læs også:Divisionsforeningen kritisk: Ingen fodboldkampe har været smittebegivenhed

I det hele taget oplever han, at kontakten til beslutningstagerne er ikke-eksisterende, ligesom han oplever valget om at skære så hårdt ned på antallet af tilskuere til kampene i den bedste række er et udtryk for et symbolsk valg.

- Derfor må vi på ny rette henvendelse, så vi kan få klarhed over tingene. Det er helt grotesk, hvis myndighederne ser en superligakamp som en begivenhed med 8-9-10.000 tilskuere, siger han og fortsætter:

Læs også:Direktøren for Divisionsforeningen vil have straksmøde med Heunicke

- Det er en begivenhed, hvor tilskuerne er opdelte i sektioner med maksimal 500 personer i hver sektion, lyder det fra Claus Thomsen.

Endvidere peger han på, at man på fodboldfronten havde udarbejdet meget omfattende protokoller, som klubberne har fulgt, så coronasmitten ikke har kunne finde sted til fodboldkampene.

Divisionsforeningen er i en storarbejdsgruppe med blandt andet Kulturministeriet og Sundhedsstyrelsen, og det er her, Claus Thomsen vil til orde, så der igen kan blive åbnet op for flere tilskuere efter 4. oktober, hvor den nuværende beslutning udløber.

Læs også:FC København vil have udsat søndagens derby mod Brøndby

Læs også:Divisionsforeningen efter nye tilskuerregler: Det koster arbejdspladser

Læs også:NordicBets navnesponsorat i 1. division suspenderes: Det er uhørt