Disse 10 danske udlandsproffer kan skifte klub

De store landsholdsnavne fylder forståeligt nok på sommerens rygtebørs, men en række dygtige danske fodboldnavne fra andet og tredje geled kan også være på farten denne sommer.



Hvor skal Kasper Dolberg spille fodbold, nu hvor det næppe skal være i hverken Nice eller sidste sæsons lejeklubber Hoffenheim eller Sevilla?

Er Pierre-Emile Højbjerg på markedet, nu hvor Tottenham tager hul på de helt store forandringer efter nogle skuffende år oven på fyringen af Mauricio Pochettino?

Og lykkes det nogen at købe brandvarme navne som Rasmus Højlund, Andreas Skov Olsen og Victor Nelsson fri af deres klubber?

Der er endnu flere landsholdsspillere, der potentielt kan eller med stor sandsynlighed kommer til at skifte klub her i sommeren 2023.

Men hvad med alle dem i udlandet, der ikke er inde omkring landsholdet?

Det satte vi os for at se nærmere på, for der er en lang række dygtige udlandsproffessionelle danskere, der sagtens kunne være på farten denne sommer, både fra ligaer og fodboldlande, der er større end Danmark, eller fra mindre ligaer, hvor et skifte tilbage til Danmark kunne give mening.

Vi har set nærmere på nogle af de navne, der kunne være i spil, med nogen vægt på spillere, der kan vende tilbage til Danmark og især Superligaen.


Philip Zinckernagel
Olympiakos (lejet til Standard Liége i 2022/23)
Offensiv midtbane
28 år
Tidligere danske klubber: FCK, FCN (begge ungdom), HB Køge, Helsingør, SønderjyskE

Det var en ret speciel situation, da Zinckernagel efter meget kort tid i Olympiakos blev sendt på leje i Liége.

Nottingham Forest, Zinckernagels eksklub, og Olympiakos er begge ejet af den græske shipping-milliardær Evangelos Marinakis, og han er ikke bange for at handle spillere.
Zinckernagel har scoret flittigt, og han skal helt klart spille fast et sted i den kommende sæson, som næppe heller bliver i Olympiakos.

Superliga-topklubber kunne givetvis bruge den offensive midtbanespiller, men det er mere sandsynligt, at han bliver ude, og Standard er klart en mulighed.

Emiliano Marcondes
Bournemouth
Offensiv midtbane
28 år
Tidligere danske klubber: Hvidovre (ungdom), FC Nordsjælland, FC Midtjylland

Marcondes fik ikke den retur til FC Nordsjælland, han havde håbet på, og lejeaftalen endte med en operation af den fodskade, der tog luften ud af Marcondes’ forsøg på at vende tilbage og hjælpe FCN til guldet.

Det er et år tilbage på kontrakten i Bournemouth, og der er næppe tvivl om, at FCN men sikkert også Brøndby og FC Midtjylland kunne se det fornuftige i at hive Marcondes til deres klub.

Men er det muligt?

Det ser mere realistisk ud, at Marcondes bliver ude og kommer til en arbejdsgiver, der også bedre end Superliga-hold kan løfte en løn i Premier League-klassen.

Der er dog ikke noget, der endnu er hugget i sten. Marcondes har været ude efter operationen i en måned og skal trænes tilbage i topform, så det kunne sagtens være en beslutning, der bliver trukket indtil de sidste dage i transfervinduet.

195814


Jacob Lungi Sørensen
Norwich
Central midtbane
25 år
Tidligere danske klubber: Sædding-Guldager (ungdom), Esbjerg fB


Han spillede sporadisk i Premier League i forrige sæson, og det samme gjaldt efter nedrykningen til Championship i sidste sæson.

Nu skal ‘Lungi’ spille fast, og det lader ikke til at være muligt i Norwich.

Der har været rygter om et Superliga-skifte med Brøndby som en mulig aftager, og kan midtbanespilleren tage tempoet fra England med sig, kan han blive en profil i Superligaen.

Men engelske lønninger er svære at løfte for danske klubber, også selvom Lungi kun har et år tilbage på kontrakten. Så det skal være klubber fra toppen af Superligaen.

Er udlandet en mulighed? Det er det nok, men de to seneste års få kampe er et problem.

Lasse Sørensen
Lincoln City
Central midtbane
23 år
Tidligere danske klubber: Esbjerg fB (ungdom)

Han har været væk fra Danmark længe, ja, han har faktisk ikke spillet turneringsfodbold  her i landet, siden han var i ungdomsafdeling i EfB i 2015.

Han har spillet fast for Lincoln i League One den seneste sæson og har spillet mange kampe i rækken i de to sæsoner før samme sted og for MK Dons, og det kan sagtens være, at navnet er bedst i England, ja det er jo det mest sandsynlige.

Men det kunne være en overvejelse værd for en Superliga-klub, for den bedste danske række er immervæk større sportsligt, hvis ikke økonomisk i alle tilfælde, end tredjebedste række i England.

Kontraktudløb om et år gør en operation lidt mindre svær, end den ellers ville være, men det mest oplagte er, at Sørensen bliver i England.

Julius Beck
Spezia
Offensiv midtbane/angriber
18 år
Tidligere danske klubber: Sønderjyske

Han så særdeles interessant ud i Sønderjyske, men alt druknede i de halvsæsoner i den nedtur, der accelererede kraftigt i den korte tid, Beck begyndte at snuse til førsteholdet i Superligaen.

Så Beck røg videre til den daværende samarbejdsklub Spezia, og her spillede han en del i 2021/22 på Primavera-holdet, før han i den forgangne sæson kom ind omkring førsteholdet.

Han var kun på banen en enkelt gang på vej mod nedrykningen, men han var på bænken stort set hele tiden, indtil en fodskade vippede ud de sidste to måneder.
Beck har et år tilbage af sin aftale i Spezia, så skal nogen have ham købt fri af italienerne, er nu et godt tidspunkt.

Julius Beck er stadig kun 18 år, så for den vakse Superliga-klub kunne der være noget at hente, hvis karrieren ikke skal fortsætte i Spezia eller et andet sted i udlandet.


Nikolai Baden Frederiksen
Ferencvaros
Angriber
23 år
Tidligere danske klubber: Næsby (ungdom), FC Nordsjælland

Han er næsten glemt i dansk fodboldbevidsthed, men Nikolai Baden har et ganske interessant generalieblad efter skiftet fra FCN til Juventus i 2018.
Han fik et gennembrud i Wacker Tirol for to år siden, hvor han scorede så flittigt, at Vitesse troede på danskeren.
Han er lige nu udlejet til Ferencvaros, efter det ikke helt blev til det kæmpe gennembrud i Holland, men der er stadig så meget interessant i forwarden, der netop er blevet 23 år, at han burde være et mål for en række Superliga-klubber.
Ferencvaros har en forkøbsklausul, så en aftale er ikke let og forudsætter derfor både en aftale med den ungarske Champions League-deltager (kvalifikationen, som begynder i midten af juli med to opgør mod KÍ Klaksvik fra Færøerne) og med Vitesse.

Magnus Mattsson
NEC Nijmegen
Offensiv midtbane
24 år
Tidligere danske klubber: ØBG Fodbold (ungdom), Silkeborg IF

En 11. plads, en 12. plads til Nijmegen og en rimelig fast plads på holdet.

Det er vel ok for Magnus Mattsson, der har scoret otte mål i Æresdivisionen, men det har heller ikke helt været det store gennembrud og den forløsning, vi havde ventet ved skiftet væk fra Silkeborg.

Han har været sat i forbindelse med et skifte tilbage til Superligaen, og tanken er ikke dum, Mattssons gode navn taget i betragtning.

Det er ikke nødvendigvis Silkeborg, der er den mest oplagte destination, ligesom det ikke var det for Mads Emil Madsen for et år siden.

En række større klubber med flere penge lige et bedre match, og så er det i øvrigt slet ikke sikkert, det skal være en retur til Danmark, for det kan noget at spille fast i Holland, og mon ikke Nijmegen kunne tænke sig at sælge lidt spillere efter et par tørre år uden større transferindtægter. 

Benjamin Tiedemann Hansen
Molde
Midtstopper
29 år
Tidligere danske klubber: Skovby, Bogense G&IF, Næsby, Vejle (alle ungdom), Marienlyst, Fredericia, FC Nordsjælland

'Hvem', siger du måske, og det er fuldt forståeligt.

Han blev del af et fint hold i fynske Marienlyst, der meget overraskende nåede op i 1. Division for et årti siden, og efter et stop i Fredericia havde midtstopperen to år i en rotationsrolle i FC Nordsjælland.

Men det er i Norge, han blev en profil, og i oktober blev fynboen norsk mester for Molde efter er skifte fra Haugesund i begyndelsen af 2022.

Så det er altså en midtstopper på et hold, der skal i Champions League-kvalifikationen (HJK eller AGF-dræberne Larne i anden runde i slutningen af juli), og ham lokker man naturligvis ikke bare væk uden videre.

Molde skal kløjs gevaldigt i det for ikke at havne i et europæisk gruppespil, så måske er januar mere oplagt.

Men forsvarsspilleren har sagt, at han egentlig havde sigtet efter at forlade Norge, før attraktive Molde kom i spil, så Superliga-klubber med tanker om forsvarsforstærkning skal da tænke tanken.

Malte Amundsen
Colombus Crew
25 år
Venstre back
Tidligere danske klubber: Næstved (ungdom), HB Køge, Vejle

Han kom tidligt afsted til udlandet, og MLS er på mange måder en liga, der er ved at blive større end Superligaen.

Men for dem med huller på fodbolds måske mest tynde position, venstre back, kunne Amundsen være en lækkerbisken.

Det er for ganske nylig, Amundsen blev solgt til Columbus fra New York, efter han blev droppet af cheftræner Nick Cushing.

Men med sådan et sent skifte i slutningen af april kan det være en spiller, der er værd at overveje. Især med tanke på, at gode venstre backer ofte er en mangelvare.


Mileta Rajovic
Kalmar FF
23 år
Angriber
Tidligere danske klubber: AB, Randers FC, Brøndby, B.93 (alle ungdom) HB Køge, FC Roskilde og Næstved


Han er så småt ikke længere nogen hemmelighed, angriberen Mileta Rajovic.

Han er 23 år, og det er noget af en liste af klubber, før lykken virkelig indfandt sig i Kalmar FF.

AB, Randers FC, Brøndby, B.93, HB Køge, FC Roskilde og Næstved, hvis vi tager ungdomsårene med, og i Kalmar har han spillet sine første kampe i den bedste række.

Nu er den høje angriber blevet en spiller, der nævnes i forbindelse med landsholdet og transfers tilbage til Superligaen, hvor FC Midtjylland blev nævnt af Ekstra Bladet som en mulig destination.

Det helt store break kom i Næstved sidste efterår, hvor angriberen scorede ni mål i 15 kampe efter oprykningen til 1. Division, og i Sverige er strømmen af mål fortsat med 12 mål i 16 kampe, hvis vi tæller pokalturneringen med.

Han har danske Henrik Jensen som cheftræner i Kalmar, der med garanti ikke opgiver deres nye mand, der er på en lang kontrakt.


BOBLERE
Casper Højer, Sparta Prag – Har et år til kontraktudløb
Sebastian Grønning, OFI Kreta – På vej videre igen efter tre klubber de tre seneste halvsæsoner?
Carlo Holse, Rosenborg – Runder snart 3½ år i RBK, der skal genopbygge
Jacob Rasmussen, Fiorentina – Får næppe chancen i Fiorentina efter udleje til Feyenoord
Patrick Pedersen, Valur Reykjavik – Har snart været i udlandet i 10 år
Mikkel Desler, Toulouse – Har kontraktudløb
Jens Jakob Thomsen, Nimes – Har kontraktudløb
Rasmus Thellufsen, Louisville City – Har kontraktudløb efter sæsonen i USA
Jonas Knudsen, Malmö FF – Har et ½ år tilbage af kontrakten, og venstre backs er interessante
Andrew Hjulsager, Gent – Har været i rotation i den belgiske klub i to år. Kun aktuel for tophold i Superligaen





Ekspert: Det er minimumsprisen på Kvistgaarden



INTERVIEW

Kæmpe bøn: Giv ham et cheftrænerjob i Superligaen!


Birk fik kraftig opfordring på gåtur med familien

Afslører: Så mange trænere talte AaB med



Syg Brøndby-stjerne tvivlsom til Randers-kamp

Vender hjem: Henter Robin Olsen

Målmaskine: Tidl. BIF-angriber kan hentes gratis

Mustapha Bundu forvandlet – arbejder på aftale

Legende med kæmpe ros til Mikkel Damsgaard



TIPSBLADET SPECIAL

Kom med i Parken – forargelse og kæmpe samtaleemne


Stor ros af Oliver Sonne

– Du lyver, Nicolai Poulsen!

FCK-boss: Det koster et væsentligt millionbeløb

‘Det må du aldrig gøre, Mathias Kvistgaarden!’



TOPNYHED

Bo Henriksen jubler: ‘rigtig, rigtig, rigtig godt’


Påskens vinder? ‘Birk er sgu modig!’

– Jeg tror, Uwe Rösler kan være fortid til sommer

– Hvis AGF vil have ham, er han helt sikkert klar


AFSLØRING

Jagt på Younes Bakiz – dansk klub interesseret


FCK prøvede på angriber – her er hans nye klub

Dommerekspert uenig med rødt kort

Kæmpetransfer? ‘Jeg forventer, han skifter’

Dolberg i vanvittigt målshow

Vil hente ‘møg dyr’ stjernemålmand

Afsløring: Drama i kulissen – Prelec afviser AaB



Parken-formand: ‘Teoretisk nemmere at sælge FCK’

AaB præsenterer Wichmann: Massiv interesse

Di Marzio bekræfter: Kæmpe klubber jagter Frendrup

FC Nordsjælland-træner berørt og ked af det

Så længe har de jagtet Jacob Neestrup

Scouter spændende dansk talent

Alexander Zorniger: Samme situation som i Brøndby

AaB’s fremtid er på spil i disse timer


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


De må have mareridt om Brøndbys absurde comeback

Skuffede i 4. division – FCK-emne er ‘eksploderet’

Brøndby-komet stråler: Han skal på landsholdet

– ‘PC’ er virkelig den store stærke mand

Koster 545 mio. – vil til Manchester United

Voldsom udvikling – nu koster dansker 120 mio.

Bør FCK frygte førstepladsens forbandelse?

Vækker opsigt: Pep Guardiola går amok

FCM-fan får 10 års karantæne

Derfor var han helt ude af Brøndby-truppen

Knæ i skridtet skal ikke give rødt, ifølge VAR

Silkeborg-profil ude resten af sæsonen

FC København tæt på ny udviklingsdirektør

Risikerer chokfyring efter PL-oprykning

Kritik af Brøndby: Frederik Birk bliver for passiv

Målene udebliver i Brøndbys guldjagt i Randers

Real Madrid overvejer at boykotte El Clasico

Amorim: Vi kan tiltrække topspillere

Sådan gik det, da Brøndby gæstede Randers

Birk overrasker – bænker Daniel Wass

Nyt skifte lurer

Skidt nyt for Robert Skov