Fodboldens Disciplinærinstans idømte onsdag Imed Louati fra Hobro IK to spilledages karantæne for at spytte Rezan Corlu fra Lyngby i hovedet i en kamp i sidste uge, men den straf er ikke alle tilfredse med.
Jens Hjortskov, der er formand i Disciplinærinstansen, forsvarer dog straffen over for TV 2 Sport.
Læs også:Månedens Hold i Superligaen - juli
Formanden stiller sig uforstående over for kritikken og tilføjer, at Imed Louatis straf desuden er hårdere end tidligere straffe for at spytte på en modstander.
- Vi har tidligere givet én spilledags karantæne til eksempelvis Khalid Boulahrouz (i 2013, red.), og denne gang havner vi på to, fordi det her ikke hører hjemme. Det er begrundelsen. Det er en fordobling i forhold til vores tidligere praksis, og den skærpelse, der ligger i det, er et udtryk for, at alle omstændigheder er taget i betragtning, siger Jens Hjortskov til TV 2 Sport og understreger vigtigheden af, at der er en rød tråd i instansens praksis.
Læs også:Trækker op til Babayan-exit i Hobro: Konkrete bud fra udlandet
Da Imed Louati og Hobro IK ikke skal spille flere kampe i Superligaen i denne sæson, skal angriberen afsone sin straf i starten af næste sæson, hvor Hobro skal spille i NordicBet Ligaen. Selv den 26-årige angriber dog luftet muligheden for at forlade Hobro.
Foruden Imed Louati fik Casper Skovgaard, der er fysisk træner i Lyngby Boldklub, også en karantæne på to kampe for at tage halsgreb på en Hobro-spiller.
Også Rezan Corlu fra Lyngby samt Edgar Babayan og Brandon Onkony fra Hobro skal afsone karantæne i starten af næste sæson. De tre blev således udvist i kampen.
Læs også:Hobro-angriber regner med skifte: Tror ikke, jeg skal spille 1. division
Læs også:Video: Her bliver Corlu spyttet i ansigtet